Fakta om Konkurrencestyrelsens undersøgelser af fødevarepriserne

• Konkurrencestyrelsen gik i slutningen af 2007 i gang med at afdække årsagerne til de store stigninger i fødevarepriserne.
• I første omgang har Konkurrencestyrelsen fokuseret på at afdække, om prisstigningerne skyldes ulovlige aftaler. Konkurrencestyrelsen har bl.a. gennemført en række kontrolundersøgelser, se vedlagte faktaark om kontrolundersøgelser.
• De foreløbige undersøgelser har ikke vist, at prisstigningerne skyldes ulovlige kartelaftaler.
• Det materiale, som er indhentet ved kontrolundersøgelserne, har i øvrigt givet indtryk af, at der er en stor gennemsigtighed blandt virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne kommunikerer med og ved meget om hinanden. Det kan svække konkurrencen.
• Konkurrencestyrelsen har indhentet en række statistiske oplysninger, og har gennem kontakter til detailhandelen, brancheforeninger og Fødevareøkonomisk Institut fået et foreløbigt billede af, hvad der er sket på markedet. Resultaterne viser bl.a., at det især er priserne på mel, brød og mejeriprodukter, som er steget meget i 2007, og at priserne på brød og kornprodukter er steget næsten dobbelt så meget som i vores nabolande. Se i øvrigt faktaarkene om udviklingen i fødevarepriserne.
• For at undersøge, hvad der er sket på de relevante markeder har Konkurrencestyrelsen igangsat en egentlig kortlægning. Formålet er bl.a. at nedbryde prisstigningerne, så det bliver klart, hvordan de enkelte omsætningsled – landmændene, produktionen, engroshandelen og detailhandelen – har bidraget til prisstigningerne. Konkurrencestyrelsen vil også belyse samhandels- og konkurrencemønstrene på de relevante markeder.
• Kortlægningen forudsætter bl.a., at Konkurrencestyrelsen indhenter en stor mængde oplysninger fra et stort antal enkeltvirksomheder. Det forventes, at resultaterne er klar i juni måned.

Kontrolundersøgelser - hvorfor og hvordan?

Uanmeldte kontrolundersøgelser er et vigtigt middel til at afsløre alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven – som fx ulovlige markedsdelingsaftaler, priskarteller, bindende videresalgspriser eller groft misbrug af dominerende stilling.

Et kontrolbesøg er ikke udtryk for, at konkurrencereglerne rent faktisk er overtrådt. Ofte vil styrelsen vælge at gå ud til flere virksomheder i branchen for at gøre resultatet af undersøgelsen så dækkende som muligt.

Konkurrencestyrelsens oplysninger kan bygge på oplysninger fra konkurrenter, kunder, ansatte eller journalister. Men en kontrolundersøgelse kan også ske alene på baggrund af styrelsens generelle kendskab til markedet eller analyser af virksomhedernes adfærd m.v. Det er Konkurrencestyrelsens direktør, der beslutter, om der skal foretages en uanmeldt kontrolundersøgelse.

Inden kontrolundersøgelsen udføres, indhenter Konkurrencestyrelsen en dommerkendelse.

Selve kontrolundersøgelsen begynder med, at virksomhedens ledelse får forevist dommerkendelsen og grundlaget for kontrolundersøgelsen. Konkurrencestyrelsens medarbejdere går derefter i gang med at gennemgå bl.a. pc’ere, skabe og skuffer. Relevant materiale kopieres, og inden Konkurrencestyrelsen forlader virksomheden, gennemgås det kopierede materiale med virksomhedens ledelse og evt. advokat.

Efter kontrolundersøgelsen analyserer Konkurrencestyrelsen det indhentede materiale og undersøger spor i sagen. Da der ofte er tale om store mængder af materiale, kan der gå flere måneder, før gennemgangen er afsluttet.

Vurderer Konkurrencestyrelsen, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anmode politiet om at gennemføre en politimæssig efterforskning, oversendes sagen til politiet, der tager stilling til, om der skal rejses tiltale.

Konkurrencestyrelsen gennemførte i 2007 8 kontrolundersøgelser, som omfattede i alt 37 virksomheder. Udviklingen i fødevarepriserne i Danmark i 2007

Udviklingen i fødevarepriserne i Danmark i 2007

Fødevarepriserne er steget væsentligt mere end den generelle prisudvikling i 2007, nemlig med 6,9 pct. mod en stigning på 2,4 pct. i forbrugerpriserne som helhed. Det er særligt priserne på mejeriprodukter, mel, brød og grønt, der er vokset stærkt, jf. tabel 1.

Forbrugerpriserne på mejeriprodukter steg i september og oktober, mens stigningerne på mel og brød først slog igennem i november og kunne aflæses i de officielle tal fra Danmarks Statistik i december. Priserne på grønt har varieret meget over året.

Tabel 1. Udviklingen i forbrugerpriserne Jan07-Jan08

Kilde: Danmarks statistik

Inden for hver hovedgruppe er der store variationer. Ser man på kornprodukterne (brød og mel) er det særligt mel, groft rugbrød og til dels trekornsbrød, der er steget. Skiveskåret rugbrød er kun steget 2,3 pct. Skiveskåret rugbrød ses ofte som kampagnevare i supermarkederne.

Tabel 2. Stigningen i forbrugerpriserne på mel og brød[1] i Danmark i pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Råvarepriserne på korn er steget betydeligt og kan forklare en del af prisstigningerne. Landmændenes salgspriser på hvede og rug er steget med knap 80 pct. Stigningen i råvarepriserne kan dog kun forklare en mindre del af stigningen i priserne på mel og brød.

Tabel 3. Udviklingen i landmandens salgspriser Jan 07-Dec 07. Jan 07=100 

Kilde: Danmarks Statistik
 
Ifølge tal fra Fødevareøkonomisk Institut udgør melet ca. 5 pct. af et brøds pris. Hvis et brød koster 10 kr. er melets andel således 50 øre. Hvis melet stiger med 80 pct. vil et brød til 10 kr. skulle stige med ca. 40 øre, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. og ikke de 12-18 pct., som tal fra Danmarks Statistik viser.

Prisstigningerne blandt mejeriprodukter er noget mere ensartede. Økologisk mælk er procentvis steget mindre end de konventionelle mælkeprodukter. De fedtfattige mælkeprodukter (skummetmælk og minimælk) er gennemgående steget mest.

Tabel 4. Stigning i forbrugerpriserne på drikkemælk i pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Prisudvikling på fødevarer i 2007 i Danmark og nabolandene

Fødevarepriserne er steget væsentligt det seneste år. I perioden fra december 2006 til december 2007 er de steget med 6,9 procent, jf. tabel 5. Prisstigningen er større i Danmark end i de omkringliggende lande samt EU9 (sammenlignelige EU lande). Sammenlignet med andre lande er prisudviklingen således særligt høj i Danmark. 

Tabel 5: Udvikling i fødevarepriserne, december 2006-december 2007

Kilde: Eurostat

Tabel 6: Udvikling i forbrugerpriserne, december 2006-december 2007

Kilde: Eurostat 

Forbrugerpriserne på brød og kornprodukter viser en markant større stigning i Danmark i forhold til de øvrige sammenligningslande. Brød- og kornprodukter er steget med 12,3 procent i perioden december 2006 til december 2007, jf. tabel 7. I EU9 steg priserne med 6,8 procent.

Tabel 7: Udvikling i priserne på brød og kornprodukter, december 2006-december 2007

Kilde: Eurostat

Fra december 2006 til december 2007 er forbrugerpriserne på mælk, ost og æg generelt steget meget i alle de udvalgte lande. I Danmark er forbrugerpriserne steget med 13,7 procent i perioden, jf. tabel 8. Dette er klart mere end EU9, men på niveau med Nederlandene og mindre end i Tyskland.

Tabel 8: Udvikling i priserne på mælk, ost og æg, december 2006-december 2007

Kilde: Eurostat

Forbrugerpriserne på grøntsager er også steget en del i Danmark i perioden december 2006 til december 2007 – også i forhold til sammenligningslandene. I Danmark er forbrugerpriserne steget med 13,4 procent, jf. tabel 9. I EU9 var stigningen i samme periode på 5,0 procent. 

Tabel 9: Udvikling i priserne på grøntsager, december 2006-december 2007 
 

Kilde: Eurostat 

Markedsstruktur på markederne for mel, brød og mælk

Melmarkedet

Der er få udbydere inden for melbranchen, hvor 2 store møllerivirksomheder tilsammen leverer over 80 pct. af melet til det danske marked.

Lantmännen Mills (LM) er del af den svenske Lantmännen-koncern. LM er Danmarks største møllerivirksomhed med møller i Lunderskov, Odense og Vejle. Virksomheden producerer mel og kornbaserede produkter af hvede, rug, havre og byg (fx morgenmåltidsprodukter). LM omsatte i 2006 for 624 mio. kr. og havde 202 ansatte.

Valsemøllen (VM) er del af den svenske Abdon Mills-koncern. VM har møller i Esbjerg og Køge. VM producerer mel og kornbaserede produkter incl. visse morgenmadsprodukter. VM havde i 2006 en omsætning på 319 mio. kr. og 75 ansatte.

Øvrige små møller og import

De små møller producerer primært specialmel (økologisk, spelt, stenmalet etc).

Møllerne får deres korn ved indkøb fra landmænd og grovvareselskaber i Danmark og nabolandene. Kornet skal leve op til bestemte kvalitetskrav, bl.a. er det almindeligt at der stilles krav om dokumentation for at det er dyrket uden anvendelse af stråforkorter og nedvisningsmidler.

Møllerne sælger til industrien (brødfabrikker, kageproducenter mv.), selvstændige bagere og til supermarkederne. Industrimel er den største afsætningskanal (over 50 pct.).

Brødmarkedet

Det samlede salg af brød i Danmark er på ca. 7 mia. kr. Omkring halvdelen af salget sker gennem supermarkederne. Det meste af det brød, der sælges i supermarkederne, er emballeret brød og frossent brød. En stadigt større del af supermarkederne har etableret de såkaldte in-store bagerier, hvorfra der kan købes frisk brød.

Frisk brød til det danske marked leveres især af de 2 store brødfabrikker Schulstad og Kohberg samt af bagere.

Schulstad er en del af den internationale koncern Cerealia Bakeries, der ejes af koncernen Lantmännen. Virksomheden havde i 2006 en omsætning på 1,2 mia. kr. og 677 ansatte. Schulstad fremstiller rugbrød, hvedebrød, boller etc.

Kohberg er det største danskejede bageri. Kohberg er aktiv inden foret bredt sortiment af brød. Virksomheden havde i 2006 en omsætning på 820,3 mio. kr. og 513 ansatte.

Herudover er det store svenske bageri Pågen kommet på markedet. Pågen sælger hvidt brød, boller og gifler.

Udover brødfabrikkerne er der op imod 700 bagerne der producerer brød (primært hvidt brød og kager). En del af de store supermarkeder er begyndt at lave brød i specialafdelinger i supermarkedet – de såkaldte in-store bagerier, hvoraf der findes knap 200.

Frossent brød leveres for en stor dels vedkommende af af Lantmännen Unibake, (varemærket Hatting). Unibake er Europas største bagerivirksomhed og er – ligesom Cerealia Bakeries – en del af koncernen Lantmännen. Virksomheden havde i 2006 en omsætning på 1,3 mia. kr.

Importen af brød er ikke af stor betydning. Der er fortrinsvist tale om sandwichbrød og enkelte udenlandske brødtyper, samt frossent brød fx flûtes.

Fra kornet står på landmandens mark, til det ender som brød på forbrugerens bord, kan der være op til 5 led, der alle har mulighed for at påvirke prisen på brødet.

Figur 1: Værdikæde for brød

Mælkemarkedet

Mejerisiden er domineret af Arla Foods.

Arla Foods markedsandel på frisk drikkemælk er 85-90 pct. Arla har en samlet omsætning på 45,5 mia. kr. Arla er et andelsselskab og ejes af 9.400 andelshavere fordelt med 4.600 i Danmark og 4.800 i Sverige. Selskabet har en samlet indvejning på 8,6 mia. kg mælk, heraf de 4,0 mia. kg i Danmark.

Øvrige mejerier, hvoraf 15 med egen indvejning og 19 uden indvejning. En del af mejerierne er hovedsageligt hjemmemarkedsorienterede – det gælder især mejerierne med økologisk produktion. Salget af økologiske produkter er efter nogle års stagnation steget.


[1] Priserne dækker både supermarkeder og bagere