Pressemeddelelse

Fakta: Boligsælgerne har svært ved at gennemskue ejendomsmæglere

  • 58 procent af boligsælgerne er sikre på, at de havde fået det bedste tilbud til prisen fra en ejendomsmægler i forbindelse med deres seneste boligsalg.
  • 86 procent af boligsælgerne indhenter tilbud fra to eller flere ejendomsmæglere, før de bestemmer sig for, hvor de vil sætte deres bolig til salg.
  • 50 procent har svært ved at vurdere, hvad ejendomsmægleren gør for at sælge deres bolig.

Forbrugerne er forholdsvis aktive på markedet for ejendomssalg og kontakter flere ejendomsmæglere, før de bestemmer, hvem de vil bruge. Men mange har svært ved at gennemskue, hvad de får for pengene hos de enkelte ejendomsmæglere.

Konkurrencen mellem ejendomsmæglerne bliver ikke så hård, som den kunne være, når boligsælgerne ikke kan gennemskue hvilken ejendomsmægler, der er bedst og billigst. På sigt går det ud over boligsælgerne, fordi ejendomsmæglerne kan tage højere priser og tilbyde et ringere udvalg af ydelser.

I Forbrugerredegørelse 2010 er ejendomsmæglermarkedet placeret som nr. 44 ud af 49 i forbrugerforholdsindekset – altså i bunden. Det er både tillid, gennemsigtighed og klageforhold, der trækker ned.

Konkurrencestyrelsen har flere gange i de seneste 10 år vurderet konkurrenceniveauet i sektoren. I 2009 konkluderede Konkurrencestyrelsen, at konkurrenceintensiteten var relativt lav i 2007, men at konkurrencen var forbedret i forhold til tidligere.

Antallet af ejendomsmæglere som forbrugerne indhentede tilbud fra

Tilbage til pressemeddelelse

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.