Fakta om dagligvaremarkedet i Danmark

Høj koncentration blandt både dagligvarekæder og leverandører: De tre største dagligvarekæder står for 89 pct. af det samlede salg i dagligvarehandlen. Udenlandske kæder står for 11 pct. af markedet og er kun repræsenteret med discountbutikker. Blandt leverandørerne er det typisk en til tre store leverandører, der står for størstedelen af salget i hver enkelt produktkategori.

Høje dagligvarepriser, lav produktivitet: De danske dagligvarepriser er ca. 10 pct. højere end i sammenlignelige lande, når der er korrigeret for skatter og afgifter men ikke for fx tilbud og velstands- og lønniveau. Det er dog vurderingen, at disse faktorer næppe kan forklare hele prisforskellen. Produktiviteten i dagligvarehandlen er lavere end i flere af de nordiske nabolande.

Dagligvarekæderne har overtaget i forhandlingerne med leverandørerne, hvilket mindsker risikoen for konkurrencebegrænsende adfærd i leverandørleddet: Den høje koncentration i detailleddet giver dagligvarekædernes større forhandlingsstyrke over for leverandørerne. Det gør dagligvarekæderne i stand til at opnå bedre vilkår fra leverandører i form af fx lavere leverandørpriser. Yderligere er kædernes forhandlingsstyrke med til at modvirke, at de store leverandører kan udnytte deres position til at hæmme konkurrencen i leverandørleddet.

Informationsudveksling i branchen hæmmer næppe konkurrencen: De store dagligvarekæder udveksler visse informationer via The Nielsen Company, bl.a. om butikskædernes salg og priser. Det er dog vurderingen, at den konkrete udveksling ikke begrænser konkurrencen.

Brugen af tilbud er udtryk for konkurrence mellem de tilstedeværende aktører på markedet: Mange mærkevarer kan stort set altid findes på tilbud i mindst én af de landsdækkende butikskæder. Gennemsnitligt nedsættes priserne på de udvalgte mærkevarer med 30 pct., og i nogle tilfælde sættes tilbudsprisen under dagligvarekædens indkøbspris.

Den omfattende tilbudsstruktur på markedet er med til at øge omkostningerne for forbrugerne gennem høje normalpriser og høje søgeomkostninger: For at finansiere den omfattende tilbudsgivning og give plads til store prisnedsættelser i forbindelse med tilbud sættes normalpriserne relativt højt. Forbrugere, der ønsker at sikre sig de lave tilbudspriser, har alt andet lige høje søgeomkostninger, fordi priserne som følge af de mange tilbud varierer fra uge til uge og fra kæde til kæde, og det er derfor tidskrævende dels at identificere de bedste priser, dels at skulle besøge mange butikker for at handle efter dem.

Den danske butiksstruktur fører til lavere produktivitet i den danske dagligvarehandel end i udlandet: Den danske dagligvarehandel er karakteriseret ved en høj butikstæthed og ved mange mindre butikker og få hypermarkeder. En sådan butiksstruktur medfører en lavere produktivitet, fordi mindre butikker ikke kan opnå samme stordriftsfordele som store butikker.

Tilladelse til opførsel af flere hypermarkeder kan øge konkurrencen og produktiviteten på markedet: En ændring af planloven, der giver mulighed for flere store butikker, herunder hypermarkeder, kan være en mulighed for at øge produktiviteten på markedet pga. stordriftsfordele. Tilladelse til at opføre flere hypermarkeder kan også føre til flere (udenlandske) aktører på markedet, hvilket vil øge konkurrencen i dagligvarehandlen og bidrage til yderligere produktivitetsstigninger. Eksempelvis har en liberalisering af planloven i Sverige ført til væsentlig større vækst i produktiviteten.

Samlet viser analysen tegn på, at de tilstedeværende aktører på dagligvaremarkedet aktivt konkurrerer om forbrugerne. Lovgivningsmæssige barrierer, særligt planloven, hæmmer dog udviklingen i butiksstrukturen. Det indebærer, at konkurrencepresset og produktiviteten er lavere og dagligvarepriserne højere, end de ellers kunne være.

Tilbage til pressemeddelelse