Pressemeddelelse

Medicinalgrossister har brudt konkurrenceloven

Konkurrencerådet har påbudt Danmarks to største medicinalgrossister, Nomeco A/S og Tjellesen Max Jenne A/S, at ophøre med at koordinere gebyrer og andre forretningsbetingelser.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:

De to største medicinalgrossister har aftalt vilkår og priser for den service, de yder apoteker og leverandører. Der er tale om et marked med stram offentlig regulering. Aftalen mellem de to grossister har lagt yderligere bånd på de få tilbageværende muligheder for at konkurrere. Det kan i sidste ende have betydet højere priser for forbrugerne.

Konkurrencerådet har påbudt Nomeco A/S og Tjellesen Max Jenne A/S at ophøre med at aftale gebyrer og andre forretningsbetingelser, hvis det ikke allerede er sket.

Nomeco A/S og Tjellesen Max Jenne A/S er de to største medicinalgrossister på det danske marked. De omsatte i 2013 tilsammen for knap 9 mia. kr.

De to virksomheder har begrænset konkurrencen ved at udmelde et fælles regelsæt for returnering og kreditering af medicin til samtlige leverandører af medicin på det danske marked. Regelsættet, der trådte i kraft i januar 2002, fastsætter blandt andet priser for håndteringen af returvarer fra apotekerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik kendskab til det efter en kontrolundersøgelse hos medicinalbranchens aktører i januar 2012.

Læs Konkurrencerådets afgørelse her

For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

OK-tankstationer, Coop Danmarks butikker og OK Plus-butikker

  • Der er 678 OK-stationer i Danmark. OK ejer og driver selv 190 af dem, mens 160 er ejet og drevet af Coop Danmark. Resten ejes og drives af selvstændige brugsforeninger, der også driver dagligvarebutikker under Coop Danmarks kædekoncepter, eller øvrige selvstændige.
  • Coop Danmark ejer og driver selv 598 dagligvarebutikker. Herudover er 355 dagligvarebutikker under Coop Danmarks kædekoncepter ejet og drevet af selvstændige brugsforeninger.
  • Der findes 65 OK Plus-butikker, hvoraf nogle ejes af OK, som enten drives af OK eller forpagtere, mens resten ejes og drives af selvstændige forhandlere. Alle OK Plus-butikker er tilknyttet OK-ejede OK-stationer.

Tilsagn i fusionssager

  • Hvis en fusion ikke umiddelbart kan godkendes, kan den muligvis godkendes med tilsagn.
  • Tilbudte tilsagn skal fuldstændigt fjerne konkurrenceproblemerne, og de skal i enhver henseende være komplette og effektive.
  • Virksomheden formulerer selv tilsagnene.
  • Tilsagnene forpligter virksomheden til at handle eller undlade at handle på en bestemt måde.
  • Tilsagnene er bindende. Godkendelsen af fusionen kan tilbagekaldes, eller det kan straffes med bøde, hvis virksomhederne ikke overholder tilsagnene.

Dansk fusionskontrol

  • Ifølge konkurrenceloven skal en fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, godkendes. Omvendt skal fusioner, som hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, forbydes.
  • Fusionskontrollen kan være omfattende. Det skal stå helt klart, hvilke markeder fusionen kan påvirke. Og hvordan markederne er defineret både i forhold til produkter/ydelser og geografi.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har 25 dage til at behandle en fusion, hvis den er uproblematisk, og yderligere 90 dage, hvis den er kompliceret. Fristerne kan forlænges, hvis parterne for eksempel afgiver tilsagn. Uret tikker fra det øjeblik, parterne har indsendt en fuldstændig anmeldelse.
  • Hvis en fusion ikke umiddelbart kan godkendes, kan den muligvis godkendes med tilsagn. Tilsagn er forslag om ændring af den anmeldte fusion, som parterne selv formulerer og forpligter sig til. For eksempel kan de give tilsagn om at frasælge et forretningsområde i forbindelse med fusionen.
  • Fusionsparterne er forpligtede til at vente med at gennemføre fusionen, indtil den er blevet godkendt. Det kan straffes med bøde, hvis parterne ikke overholder reglerne.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.