Det offentlige udnytter forskellige styrker ved udbud

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald:

Vi har med tekstalgoritmer forsøgt at kortlægge hvorvidt offentlige ordregivere har inddraget klima- og miljøhensyn i deres udbud. 44 procent af alle udbud indeholder ord, som indikerer, at udbuddet lægger vægt på bæredygtighed. Det er fx miljømærker eller levetids/totalomkostninger.

Konsortier vinder forholdsvis flere opgaver, end de gjorde i 2015. Konsortier kan gavne konkurrencen og åbne for nye løsninger, når de indebærer, at virksomheder får adgang til at byde på flere udbud eller hvis konsortiedannelse gør det muligt at udvikle en bedre løsning.

De fleksible udbud vinder også frem. Sidste år blev hvert femte danske EU-udbud gennemført med fleksible procedurer, som kan give bedre mulighed for at få mere innovation og nytænkning ind i opgaveløsningen.

I alt købte det offentlige ind for godt 380 milliarder kroner i 2019. Gennem en effektiv konkurrence om opgaverne, kan de private virksomheder bidrage til at styrke kvaliteten i den offentlige service, og skubbe Danmark i en mere nytænkende og grøn retning.

Der blev i 2019 udbudt knap 2.800 danske EU-udbud, hvilket er cirka 150 flere end året før. Mere end halvdelen af de udbudte kontrakter vedrørte tjenesteydelser såsom rengøring, rådgivning og kantinedrift, mens 10 procent omhandlede bygge- og anlægsarbejder.

Små virksomheder vandt ca. 45 pct. af EU-udbuddene. De vundne kontrakter er ofte ganske store målt per ansat. Således er virksomhedernes kapacitet målt ved antallet af ansatte i mange tilfælde ikke afgørende for, om de kan byde på og endda vinde en større offentlig opgave.

Det fremgår af den årlige analyse ”Status for offentlig konkurrence”, som i år indeholder tre særkapitler om henholdsvis grønne udbud, konsortiers i udbud og fleksible udbud.

Grønne udbud

Mange af de offentlige EU-udbud i perioden juni 2019 til marts 2020 havde fokus på bæredygtighed. Knap halvdelen – 44 procent – indeholder ord og begreber som for eksempel miljømærker eller total- og livscyklusomkostninger, som indikerer, at udbuddet inddrager klima- og miljøhensyn.

Konsortier i udbud

Konsortier har fået større betydning for danske udbud de seneste år. I 2015 vandt konsortier 2,7 procent af den samlede kontraktsum for alle gennemførte udbud, mens det foreløbige tal for 2019 er 4,2 procent. Konsortier er særlig overrepræsenteret som vindere af udbudte rammeaftaler eller kontrakter, der har med bygge- og anlægsarbejde at gøre.

Det er ikke kun små og mellemstore virksomheder, der danner konsortier. De har også vist sig relevante for større virksomheder, der for eksempel ønsker at byde på opgaver, som fordeler sig over flere fagområder.

Fleksible udbud

Anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer er ligeledes steget. Siden muligheden for at anvende fleksible udbud inden for udbudsdirektivet blev udvidet i 2016, er andelen af udbud med fleksible procedurer gået fra stort set ingen til omkring 12,5 pct. i 2019. Særligt såkaldte offentligretlige organer, som blandt andet indkøbsfællesskaber og offentlige virksomheder, har taget de fleksible procedurer til sig.

Læs analysen ”Status for offentlig konkurrence 2020”

For yderligere information

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.