Pressemeddelelse
Sag om brug af tv-værter i falske annoncer på Facebook og Instagram oversendes til Europa-Kommissionen
Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser oversendt sagen om brug af tv-værter i falske annoncer på Facebook og Instagram til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. DSA-tilsynet i Danmark varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, siger:
Meta, som står bag Facebook og Instagram, har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne. Vi har derfor oversendt sagen til videre behandling hos Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Det sidste, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin.
Det er den første sag, hvor vi benytter muligheden for selv at tage en sag op om en eventuel overtrædelse af EU-forordningen, der skal nedbringe udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold på nettet. Sagen er sendt til Europa-Kommissionen og de irske myndigheder, som kan gribe effektivt ind, hvis de vurderer, at Meta ikke lever op til reglerne.
Det danske DSA-tilsyn har oversendt sagen om falske annoncer med kendte tv-værter fra DR og TV 2 til Europa-Kommissionen og til det irske DSA-tilsyn. Det sker, efter det danske DSA-tilsyn har gennemført en række indledende undersøgelser, herunder været i kontakt med DR og TV 2, og vurderet, at der kan være tale om en overtrædelse af EU-forordningen, Digital Services Act (DSA).
De falske annoncer på Facebook og Instagram benytter kendte tv-værter til at tiltrække sig opmærksomhed og lokke platformens brugere til at klikke på links til hjemmesider, der anbefaler investering i blandt andet kryptovaluta. Tv-værterne har imidlertid ingen tilknytning til hjemmesiderne og har ikke givet deres accept af at deltage i annoncerne.
Forordningen giver platformene pligt til at behandle alle anmeldelser om ulovligt indhold omhyggeligt og inden for rimelig tid. Den pålægger desuden tech-giganter, herunder Facebook og Instagram, at begrænse de såkaldte systemiske risici ved deres platforme. Det gælder blandt andet risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold via platformen.
Det danske DSA-tilsyn har været i dialog med Europa-Kommissionen og aftalt at oversende sagerne og det relevante materiale hertil. Det danske DSA-tilsyn vil bistå Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn i det videre arbejde med sagerne, hvis de vælger at gå videre hermed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget til at føre tilsyn med, at digitale formidlingstjenester med hovedforretningssted i Danmark opfylder deres forpligtelser i DSA. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke behandle klager over platforme, der er etableret i andre medlemslande, men kan videresende klagerne til DSA-tilsynet i det rette land. Derudover kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af egen drift tage sager op om både danske og udenlandske platforme.
For yderligere information:
Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Reglerne i Digital Services Act (DSA)
Forordningen om digitale formidlingstjenester stiller blandt andet krav om, at brugerne skal kunne anmelde ulovligt indhold og klage til formidlingstjenesten, hvis den ikke fjerner det ulovlige indhold.
Brugerne har krav på en begrundelse, hvis en digital formidlingstjeneste fjerner deres indhold, og det skal være muligt at klage til tjenesten over dens beslutning om at fjerne indholdet.
De digitale formidlingstjenester skal offentliggøre deres politikker for, hvilke kriterier, de anvender, når de vurderer, om noget bestemt indhold skal fjernes.
Digitale formidlingstjenester, der er tilgængelige for mindreårige, har en særlig pligt til at sikre sig, at tjenesten er tryg og sikker at anvende for mindreårige.
Enhver, der bruger en digital formidlingstjeneste, som er omfattet af DSA, kan klage til DSA-tilsynet. Det gælder altså både privatpersoner, foreninger, organisationer og virksomheder.
DSA fastsætter ikke regler om, hvornår et produkt er ulovligt eller hvornår en ytring er ulovlig. Derfor kan brugerne ikke klage over ulovlige produkter eller ytringer på digitale formidlingstjenester til DSA-tilsynet, men man kan klage til tilsynet, hvis en tjeneste for eksempel ikke rettidigt eller omhyggeligt behandler anmeldelser om ulovligt indhold.
Klager over digitale formidlingstjenester
Hvis brugere oplever, at en digital formidlingstjeneste ikke følger reglerne i Digital Services Act, så kan de klage over tjenesten til Konkurrence og Forbrugerstyrelsens DSA-tilsyn.
DSA-tilsynet behandler klager over tjenesterne, herunder deres rolle i forhold til udbredelsen af indholdet. DSA-tilsynet behandler ikke klager over selve det ulovlige indhold - der vil typisk være andre myndigheder, som tager sig af det.
Du kan altid klage via DSA-tilsynets formular, hvis du mener, at en digital tjeneste overtræder reglerne i Digital Services Act. Har den digitale tjeneste hovedsæde i et andet EU-land, vil DSA-tilsynet videresende klagen til det pågældende land.
Eksempler på, hvad brugerne kan klage over til DSA-tilsynet:
- Tjenesten har ikke en brugervenlig og lettilgængelig mekanisme til at anmelde ulovligt indhold, fx billeder og annoncer.
- Tjenesten behandler ikke anmeldelser om ulovligt indhold omhyggeligt og inden for rimelig tid.
- Brugerne får ikke mulighed for at klage, hvis tjenesten beslutter, ikke at fjerne indhold, som er anmeldt som ulovligt.
- De største onlineplatforme begrænser ikke risikoen for at deres tjeneste systematisk medvirker til spredning af ulovligt indhold.
- Tjenesten suspenderer eller lukker brugerens konto uden begrundelse.
- Tjenesten fjerner brugeres indhold uden begrundelse og uden at oplyse om muligheden for at klage herover.
- Tjenesten har ikke en mekanisme, hvor brugerne kan angive, at deres indhold er kommercielt.
- Tjenesten indsamler oplysninger om mindreårige, og benytter oplysningerne til at vise målrettet reklame.
- Brugerfladen er vildledende eller manipulerende på en måde, der forringer brugernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger (”dark patterns”).
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.