Pressemeddelelse

Konkurrencerådets fokus 2024

Konkurrencerådet udgiver i dag sin beretning ”Konkurrencerådet 2024”.

Konkurrencerådet redegør i sin beretning for sit syn på konkurrencesituationen i Danmark. Desuden fremgår det, hvor rådet især vil rette sit fokus hen i den kommende tid.

Blandt fokusområderne er implementering af de netop vedtagne bestemmelser i konkurrenceloven og flere større sager om misbrug af dominerende stilling. Samtidig føres et større antal retssager ved domstolene i forlængelse af, at kompetencen til at føre disse sager er overgået til Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2021.

Det fremgår af beretningen, at Konkurrencerådet blandt andet vil have fokus på den finansielle sektor, digitalisering, konkurrencebegrænsende regulering og den grønne omstilling.

Konkurrencerådets økonomiske rammer og seneste resultater er også beskrevet i beretningen. De økonomiske rammer inden for konkurrencelovens område har været omtrent uændrede de seneste fem-seks år, og der er blevet tilført flere opgaver.

Samlet set medfører håndhævelsen af konkurrencereglerne en direkte gevinst for forbrugere og andre kunder, som er mange gange større, end de ressourcer, der anvendes på opgaverne, men konkurrenceintensiteten i Danmark er formentlig svækket siden årtusindeskiftet.

Sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.

Figuren må frit benyttes med angivelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som kilde.

For yderligere information

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.