Der er aftalt faste priser for en række ydelser i tandlægeoverenskomsten, hvilket betyder, at tandlægerne ikke kan tiltrække patienter ved at give rabatter. Tandlægers mulighed for at give rabat på tandlægeydelser begrænses yderligere af branchens fortolkning af overenskomsten. Patienterne kan dermed gå glip af billigere tandlægeydelser, og det offentlige kan gå glip af besparelser. Tandlæger kan heller ikke uden særlig tilladelse eje mere end to tandklinikker. Overenskomsten medfører desuden, at andre private aktører end tandlæger har begrænsede muligheder for at investere i tandklinikker. Det kan begrænse tandklinikkers muligheder for at opnå stordriftsfordele og øget effektivitet.
Læs konsulentrapport om prisbevidsthed i unges tandlægevalg her