Artikel
Sikrere samhandel med adfærdsdesign - resultater af feltforsøg på c2c-markedet
I samarbejde med Den Blå Avis (DBA) og Politiets særlige enhed, Nationalt Center for It-Kriminalitet, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemført et felteksperiment med det formål at øge sikkerheden på C2C-platforme via nudging. Eksperimentet viser at enkle virkemidler kan styrke sikkerheden på området.
Den øgede aktivitet på platforme, hvor forbrugere handler med hinanden har trukket flere falske annoncer og falske købere med sig og ført til en stigning i antallet af anmeldelser hos Politiet.
Eksperimentet var et såkaldt randomiseret felteksperiment. Det vil sige et eksperiment gennemført i virkeligheden på Den Blå Avis’ onlineplatform. Det har den fordel, at man med større sikkerhed kan identificere såkaldt kausale sammenhænge, samt at eksperimentet måler brugernes reaktioner, når de rent faktisk benytter hjemmesiden til at foretage reelle transaktioner.
Artiklens forfattere
Forbrugerpolitisk center (FORCE)
-
Catrine skal som specialist i adfærdsforsøg og undersøgelsesdesign være med til at sikre, at relevante adfærdsteoretiske forsøgsmetoder indgår aktivt i styrelsens arbejde. Som specialist bidrager Catrine med metodisk sparring på tværs af huset omkring undersøgelsesdesign og adfærdsforsøg.
-
Catrine vil, som specialist, være med til at bygge bro mellem styrelsen og fx forskningsmiljøer og andre nationale og internationale adfærdsmiljøer. Hun skal bidrage med at formidle og udbrede kendskabet til KFST’s undersøgelser og eksperimentelle værktøjskasse samt sikre at KFST er på forkant med nyeste metoder til at undersøge forbrugeradfærd.
Forbrugerpolitisk center (FORCE)
-
Andreas Maaløe Jespersen er souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbrugerpolitiske kontor. Andreas har arbejdet med adfærdsvidenskab i 13 år, både som konsulent, forsker og embedsmand, og han gennemførte sin Ph.d. i adfærdsbaseret policyudvikling i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
-
Andreas' arbejde fokuserer på at integrere adfærdsvidenskaben i udviklingen og evalueringen af forbruger(politiske) forhold. Andreas har skrevet flere akademiske og populærvidenskabelige artikler om krydsfeltet mellem adfærdsvidenskab og politik.