Hvad er konsekvenserne af at gennemføre et OPP som koncession?

Reglerne for at gennemføre et OPP som koncession er reguleret i EU’s koncessionsdirektiv.

En koncession på et bygge- og anlægsarbejde kan overordnet defineres således: en gensidigt bebyrdende skriftlig kontrakt, hvor en offentlig ordregiver overdrager ansvaret for udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde til en økonomisk aktør, og hvor vederlaget består i retten til at udnytte de bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af kontrakten.

Ordregiver overlader med andre ord varetagelsen af en opgave til en leverandør, som til gengæld får retten til at få indtægter fra det aktiv, som koncessionskontrakten drejer sig om. Det vil altså sige, at den offentlige ordregiver får løst en opgave i dennes interesse – uden selv at skulle forestå arbejdet.

Koncessionsdirektivets krav til fremgangsmåden ved kontraktindgåelsen er væsentlig mere lempelig sammenlignet med udbudsloven. Ordregiver kan frit organisere den procedure, der fører til valget af en koncessionshaver. Proceduren skal overholde principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Dette indebærer, at ordregiver skal fastsætte kriterierne for tildeling i udbudsmaterialet. Derudover er ordregiver forpligtet til at offentliggøre evalueringsmetoden i overensstemmelse med udbudslovens § 160.

Ved anvendelse af en koncession skal tildelingskriterierne angives i koncessionsbekendtgørelsen eller i det øvrige koncessionsmateriale. Ordregiver skal via elektroniske midler give vederlagsfri, direkte og fuld adgang til udbudsmaterialet fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse.

En af de væsentligste forskelle mellem et almindeligt OPP og et koncessions-OPP er den betaling, som den offentlige ordregiver betaler OPP-selskabet (leverandøren). Når der er tale om en koncession, vil enten hele betalingen eller en del af betalingen være udgjort af retten til at benytte anlægget i projektet og dermed modtage en indtægt fra dette. I praksis kan dette gøres ved at pålægge brugerne af anlægget et gebyr for benyttelsen (fx bompenge for en OPP-vej, betaling for at benytte en OPP-svømmehal osv.). I andre OPP-projekter betales OPP-leverandøren typisk en fast ydelse for det aktiv, der stilles til rådighed og drives af OPP-selskabet. En koncession kan også gennemføres uden, at der anvendes betaling direkte fra brugerne. Der vil i stedet benyttes en slags ”skygge-brugerbetaling”, hvor den offentlige ordregiver betaler koncessionsleverandøren per bruger af anlægget.

Overordnet er den centrale forskel imellem et traditionelt OPP og et OPP som koncession, at OPP-leverandøren i en koncession bærer den kommercielle risiko i forbindelse med projektet.

Hvis det efter kontraktindgåelsen bliver nødvendigt at få udført supplerende bygge- og anlægsarbejder, som ikke var omfattet af den oprindelige koncession, kan dette ske, såfremt en ændring af koncessionshaveren:

1. ikke er mulig af økonomiske eller tekniske årsager såsom krav om indbyrdes ombyttelighed eller interoperabilitet med eksisterende udstyr, tjenesteydelser eller installationer, der blev indkøbt i forbindelse med den oprindelige koncession
2. ville forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregivers omkostninger.

Værdistigningen må som udgangspunkt ikke overstige 50 procent af den oprindelige værdi af koncessionen.

Derudover kan en koncessionskontrakt ændres, såfremt:

1. behovet for ændringen er affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregiver, og
2. ændringen ikke berører den overordnede koncessions karakter.

Værdistigningen må som udgangspunkt ikke overstige 50 procent af den oprindelige værdi af koncessionen.

Endelig kan der foretages en ændring af den oprindelige koncessionskontrakt, hvis ændringerne, uanset deres pengemæssige værdi, er forudset i de oprindelige koncessionsdokumenter i klare, præcise og entydige revisionsklausuler. Dette omfatter ikke ændringer eller muligheder, der kan ændre koncessionens overordnede karakter.

Ordregiver skal fastsætte en frist for indgivelse af ansøgninger. Fristen skal som minimum være på 30 dage. Hvis proceduren er faseopdelt, er minimumsfristen for modtagelse af indledende tilbud 22 dage. Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af ansøgninger eller tilbud tager de ordregivende enheder især hensyn til koncessionens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig for udarbejdelse af tilbud eller ansøgninger. Dette indebærer, at ordregiver efter omstændighederne skal fastsætte en frist, som er længere end koncessionsdirektivets minimumsfrister.

Sidst opdateret: 27. marts 2018