Afgørelse
Nummer
2:801-298/hth/infrastruktur
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Klage over Icelandair
Klage over misbrug af dominerende stilling i flybranchen blev afvist.
Ved brev af 17. marts 1999 klagede Hekla Rejser til Konkurrencestyrelsen over Icelandair, idet Icelandair pr. 1. februar 1999 har opsagt samtlige specialaftaler med Hekla Rejser, herunder en Netto Tour Operatør (NTO) aftale, hvilket betyder, at Hekla Rejser ikke kan levere konkurrencedygtige produkter. Ifølge Hekla Rejser er baggrunden for Icelandairs opsigelse af NTO aftalen, at Hekla Rejser er begyndt at markedsføre et konkurrerende selskabs, Islandflug, produkter i højsæsonen.
Efter megen korrespondance i sagen samt møder med Icelandairs advokat udtalte Konkurrencestyrelsen den 21. juni 2000, at styrelsen ikke finder, at klagen er tilstrækkelig dokumenteret, blandt andet er Hekla Rejser og Icelandair uenige om afgørende dele af sagens faktum, hvorfor styrelsen ikke kan lægge afgørende dele af klagers oplysninger til grund. Konkurrencestyrelsen udtalte derfor, at der ikke er belæg for at antage, at Icelandair i den konkrete sag har misbrugt sin dominerende stilling på markedet, jf. konkurrencelovens § 11. Den omhandlende uenighed vedrørte blandt andet, hvorvidt Hekla Rejser havde varslet et drastisk fald i salget af rejser med Icelandair for sommeren 1999.
Konkurrencestyrelsen var dog af den opfattelse, at Icelandairs forhandlerbetingelser på tidspunktet for klagen har været uigennemsigtige, hvilket har indebåret en risiko for, at Icelandair ikke har administreret betingelserne konsekvent og ikke-diskriminerende.
På Konkurrencestyrelsens opfordring foretog Icelandair en revision af sine forhandlerbetingelser, som blev gennemgået på et møde i Konkurrencestyrelsen den 9. september 1999 og den 11. april 2000. Fremover sondrer Icelandair mellem IATA agenter, Superagenter (SAG) og Netto Tour Operatører (NTO). For at blive IATA agent stilles der krav om IATA status, vis soliditet (min. Kr. 50.000) og overholdelse af god markedsføringsskik. SAG’er (ikke krav om IATA status) og NTO’er skal opfylde samme krav til soliditet og markedsføringsskik. Derudover skal SAG- og NTO-forhandlerne udforme en Islandsbrochure, have mindst 1 medarbejder med førstehåndskendskab til Island, deltage i fælles markedsføringsaktiviteter (som Icelandair bekoster medmindre andet aftales særskilt), fremme salget mest muligt ("best efforts") og have en årlig omsætning af Icelandairprodukter på mindst 1,5 mio. kr. For så vidt angår minimumsomsætningen skal denne være nået i løbet af 3 år, således at omsætningen i det første år skal udgøre 500.000 kr. og i det andet år 1 mio. kr.
Konkurrencestyrelsen fandt, at disse betingelser er både åbne, objektive, saglige og præcise. Konkurrencestyrelsen understregede dog overfor Icelandair, at styrelsens beslutning er betinget af, at Icelandair fremover praktiserer de nye forhandlerbetingelser på en åben, konsekvent og ikke-diskriminerende måde.