Betalingsmodel for beregning af tilbud vil ikke kunne opnå negativattest, jf. konkurrencelovens § 9, stk. 1, eller fritagelse efter lovens § 8

Rådsmødet den 27. november 2002

Konkurrencestyrelsen har modtaget en henvendelse med anmodning om en konkurrenceretlig vurdering af en betalingsmodel for beregning af tilbud. Konkret er der forespurgt, om betalingsmodellen vil kunne opnå en negativattest jf. konkurrencelovens § 9, subsidiært fritagelse iht. konkurrencelovens § 8.

Betalingsmodellen indebærer, at vinderen af et tilbud eller en licitation skal betale de øvrige tilbudsgiveres omkostninger i forbindelse med beregningen af tilbuddet. De øvrige bydere skal intet betale.

Der er i henvendelsen anført et eksempel, hvor et beregnerkontor anvender betalingsmodellen i forbindelse med beregning af tilbud fra de bydende. Beregnerkontoret forestår opkrævningen af honorarer fra kunderne. Såfremt opgaven ikke tildeles nogen af beregnerkontorets kunder, fordeles betalingen af honoraret ligeligt mellem de bydende kunder.

Betalingsmodellen vil formentlig øge beregnerkontorernes samlede markedsandel markant, da det bliver mindre attraktivt for de bydende selv at beregne deres tilbud. Betalingsmodellen vil også hurtigt blive udbredt, da den tilskynder byggevirksomhederne til at få beregnet deres tilbud i samme beregnerkontor. For at imødegå dette vil andre beregnerkontorer introducere samme betalingsmodel.

Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at en betalingsmodel som den skitserede, på mange punkter svarer til de udregningsverlagsordninger, som Konkurrencerådet ophævede den 24. marts 1999.

Det fremgår i afgørelsen fra 1999, at betingelserne for fritagelse ikke var opfyldt fordi:

• ordningerne ikke bidrog til at fremme effektiviteten. Det ville blive gratis at afgive tilbud, og der vil være større risiko for at der blev afgivet "proformatilbud".
• Ordningerne indebar en eliminering af priskonkurrencen og dermed en uniformering af tilbudsberegningen; omkostningerne til beregning af tilbuddene blev fastsat administrativt og begrænsede dermed konkurrencen på den del af tilbudssummen, der skulle dække udregningsomkostningerne.
• Ordningerne betød en generel forøgelse af omkostningerne til bygge- og anlægsarbejder, idet bygherren skulle betale omkostningerne for tilbudsberegningen for alle bydende.

For den nævnte betalingsmodel gælder specielt:

• at omkostningerne til beregning af tilbud betales efter regning, hvorfor omkostningerne ikke vil kunne begrænses af konkurrence mellem de bydende,
• at selvom der ikke findes aftaler om prisberegningen, vil der være en tendens til, at priskonkurrencen mellem beregnerkontorerne svækkes med deraf følgende uniformering af beregnerkontorernes honorarer,
• at der er et kraftigt incitament til at indhente oplysninger om antallet af bydere mv., med den risiko for konkurrencebegrænsende adfærd det vil indebære.

Betalingsmodellen vil derfor ikke kunne opnå en ikke-indgrebserklæring jf. § 9, subsidiært fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1.