Klage over Københavns Fondsbørs

Rådsmødet den 17. december 2003

Konkurrencestyrelsen har i medfør af konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. pkt., meddelt Lokale Pengeinstitutter, at organisationens klage over Københavns Fondsbørs’ prissætning for en række forskellige ydelser ikke giver styrelsen anledning til at foretage en nærmere undersøgelse af sagen.

Lokale Pengeinstitutter er en brancheorganisation for små og mellemstore pengeinstitutter. Organisationen rettede henvendelse til Konkurrencestyrelsen og anmodede styrelsen om at undersøge, om fondsbørsens prissætning for ydelserne videreformidling af realtidskurser, 15 minutters forsinkede kurser, indberetning af fondshandler og aktienotering udgør en overtrædelse af forbudsbestemmelserne i konkurrencelovens § 11. Lokale Pengeinstitutter finder, at fondsbørsens priser for de omtalte ydelser generelt er meget høje. Hertil kommer en prisstruktur med høje faste abonnementsbetalinger, som virker diskriminerende over for de mindre pengeinstitutter.

Oplysninger om de kurser, der dannes i fondsbørsens handelssystem distribueres bl.a. som realtidsinformation. Et pengeinstitut, der ønsker at videreformidle disse realtidsoplysninger til slutbrugere, må indgå aftale med fondsbørsen om denne videreformidling. Prisen for videreformidling er sammensat af en fast abonnementsbetaling samt et beløb pr. slutbruger. En sådan prisstruktur kan betyde, at de mindre pengeinstitutter med få slutbrugere kommer til at betale en højere pris pr. slutbruger end de store pengeinstitutter med mange slutbrugere.

Fondsbørsens adfærd i forbindelse med salg af realtidsinformation til videresalg kan imidlertid ikke tillægges en sådan betydning for konkurrencen på markedet, at det giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. Antallet af slutbrugere, der efterspørger realtidsinformation er stærkt begrænset – både hos store og små pengeinstitutter. Det gælder selv om fondsbørsen igennem nogle år har tilbudt en større gruppe pengeinstitutter realtidsinformation til lave priser. Omkostningsforskellen mellem små og store pengeinstitutter er heller ikke specielt stor. Hertil kommer, at der findes alternativer til at videresælge realtidsinformation i eget navn.

På samme vis har Konkurrencestyrelsen vurderet, at heller ikke prisniveau og –struktur for videreformidling af 15 minutters forsinkede kurser giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. Nok er prisen høj, men den konkurrencemæssige betydning af denne ydelse må antages at være beskeden.

Med hensyn til prisniveauet for noteringsafgiften er det styrelsens vurdering, at noteringsafgiften indgår som en mindre del af de noterede aktieselskabers omkostningsgrundlag. Samtidig er der andre måder at tilvejebringe kapital på, end ved at være noteret på fondsbørsen.

Derimod er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at gebyrerne for indberetning af fondshandler til fondsbørsen bør undersøges nærmere. Disse afgifter er ganske høje, men indberetningerne er samtidig grundlaget for fondsbørsens største indtægtskilde, nemlig salg af informationer. Under mere markedsprægede handelsvilkår er det rimeligt at antage, at fondsbørsen ville skulle betale for sådant input m.h.p. videreforarbejdning og salg.

Styrelsen er parat til at gå videre med en undersøgelse af disse priser. Imidlertid er disse bestemmelser om betaling af gebyrer underlagt kontrol fra Fondsrådets side. Da problemstillingen endnu ikke har været forelagt Fondsrådet, er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at gå videre med en nærmere undersøgelse vedrørende dette klagepunkt efter konkurrencelovens regler, før sagen har været forelagt Fondsrådet.