Afgørelse
Nummer
3/1120-0100-0922/ISA/LN
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Telia klager over vilkår for udveksling af trafik på TDCs centraler
Telia klagede over TDC Mobils betingelser for udvekslingen af koblet samtrafik. Styrelsen fandt, at TDC Mobil udøvede misbrug af dominerende stilling, idet TDC Mobil betingede udvekslingen af koblet samtrafik med køb af transmissionskapacitet fra TDC Totalløsninger.
Rådsmødet den 3. november 2004
Telia har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at TDC Mobil betinger direkte udveksling af koblet samtrafik mellem Telia’s og TDC Mobils net på centralen på Borups Alle i København af, at Telia samtidig køber transmissionen mellem de to net af TDC Totalløsninger. TDC bundler således koblet samtrafik til TDC mobil’s kunder med transmission via TDC’s eget net.
Ifølge Telia ligger TDC’s pris for transmission væsentligt over, hvad Telia selv vil kunne udføre transmissionen for. TDC’s krav indebærer derfor en urimelig fordyrelse for Telia og udelukker samtidig andre operatører end TDC Totalløsninger fra at sælge pågældende transmissionskapacitet til tredjeparter.
TDC har under sagen fremført, at spørgsmålet hører under IT- og Telestyrelsen. IT- og Telestyrelsen har overfor Konkurrencestyrelsen fastslået, at Konkurrencestyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.
Konkurrencestyrelsen har ved afgørelse af 23. september 2004 fundet, at de relevante markeder i sagen er markedet for udveksling af koblet samtrafik til TDC Mobils net og markedet for transmissionsforbindelser i Danmark. Konkurrencestyrelsen har fundet, at TDC misbruger sin (TDC Mobils) dominerende stilling jf. konkurrencelovens § 11, stk.1 og stk. 3, nr. 4 på markedet for udveksling af koblet samtrafik til TDC Mobils net til at vinde fordele på markedet for transmissionsforbindelser ved at betinge udveksling af koblet samtrafik til TDC Mobils net af samtidig køb af transmissionskapacitet fra TDC Totalløsninger.
TDC har den 21. oktober 2004 indbragt sagen for Konkurrenceankenævnet.
Konkurrenceankenævnets kendelse af 10. februar 2006