Afgørelse
Nummer
4/0120-0204-0059/TUK/KB
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Medicinpriser
Væsentlig forhøjelse af priserne på det kolesterolsænkende middel Simvastatin var ikke i strid med konkurrenceloven, da prisstigningen ikke var udslag af ulovlig koordinering mellem leverandørerne.
Rådsmødet den 20. juni 2007
På baggrund af en række forbrugerhenvendelser og presseomtale har Konkurrencestyrelsen undersøgt, hvad der ligger bag en væsentlig forhøjelse af prisen på det kolesterolsænkende middel Simvastatin.
Henvendelserne var forårsaget af, at 100 stk. Simvastatin i 40 mg styrke i løbet af 1. kvartal 2007 var steget fra 90,45 kr. (billigste pris i takstperioden 15.-28. januar 2007) til 778,25 kr. (billigste pris i takstperioden 26. marts – 8. april 2007).
Efter gennemgang af prisudviklingen og leverandørernes forhold er der imidlertid ikke fundet tegn på, at der skulle være tale om en prisadfærd i strid med konkurrencelovens regler, jf. nedenfor.
Baggrund
Producenter/importører fastsætter frit deres priser til apotekerne (AIP), men i praksis er prisdannelsen på de lægemidler, der er i indbyrdes konkurrence (substituerbare), væsentligt påvirket af den detaljerede regulering, der er på området, herunder reguleringen af apotekernes udsalgspris (AUP), tilskuds-regler, bagatelregler, forsyningspligt mv.
Udgangspunktet er, at forbrugerpriserne skal være ens over hele landet, og det er lægemiddelstyrelsen, der har ansvaret for at beregne de til enhver tid gældende priser (AUP). Til brug herfor skal lægemiddelleverandørerne hver anden mandag indberette deres prisændringer til styrelsen til ikrafttræden 14 dage senere. De indberettede priser offentliggøres i ”Medicinpriser” og gælder for en takstperiode på 14 dage (”Medicinpriser” er en oversigt over gældende forbrugerpriser på samtlige markedsførte lægemidler, der findes både elektronisk og i trykt form).
De indberettede priser anvendes desuden til at beregne det offentlige tilskud til priserne.
Apotekerne har pligt til at udlevere det til enhver tid billigste produkt inden for hver gruppe af produkter, der kan substituere hinanden. Der gælder dog en bagatelregel. Så længe prisforskellen til det billigste lægemiddel ikke overstiger 5 kr. for lægemidler, der koster under 100 kr., 5 pct. for lægemidler, der koster mellem 100 og 400 kr. og 20 kr. for lægemidler, der koster mere end 400 kr., kan apoteket udlevere andre produkter end det billigste. Lægen kan dog bestemme, at der skal udleveres et bestemt middel, og forbrugeren kan også selv forlange at få et dyrere præparat inden for substitutionsgruppen. Sygesikringstilskuddet baseres imidlertid på det til enhver tid billigste produkt, så at udlevering af andre produkter er forbundet med en større egenbetaling.
Da apotekerne er forpligtet til at udlevere det billigste produkt, har leverandørerne en stærk tilskyndelse til for hver 14 dages periode at indmelde en pris, der sikrer dem plads blandt de billigste. Bagatelreglen betyder dog, at de ikke behøver være billigst, de skal blot sikre sig, at prisforskellen til produktet med den laveste pris (den såkaldte A-pris), ikke er større end angivet ved bagatelreglen.
I den forbindelse spiller det en rolle, at alle lægemiddelpriser løbende offentliggøres i ”Medicinpriser”. Dermed har leverandørerne nem adgang til at orientere sig om konkurrenternes priser og mulighed for at tilpasse deres eget prisniveau til næste indberetning.
I nogle tilfælde kan der opstå ”priskrige”, hvor leverandørerne over en længere periode på skift sænker prisen med et beløb, der svarer til bagatelgrænsen + 10-20 øre. Dette varer typisk, indtil ”smertegrænsen” er nået – eller der opstår leveringsproblemer – hvorefter priserne inden for 2-3 takstperioder er tilbage på det oprindelige niveau.
Ud over anmeldelse af priser har leverandørerne også pligt til at anmelde det antal pakninger, som de er i stand til at levere fra den dag, hvor prisen eller prisændringen er gældende. Det sker for at sikre, at der er tilstrækkelige forsyninger, så apotekerne kan opfylde deres pligt til at udlevere det billigste lægemiddel inden for bagatelgrænserne. De leverandører, som anmelder produktet med den laveste pris (A-prisen) eller som har en pris, der ligger inden for bagatelgrænsen (en såkaldt B-pris), skal således kunne sikre hele forsyningen. Kravet til lager for leverandører med en højere pris (en såkaldt C-pris) er væsentligt lavere. De skal alene dokumentere, at de kan forsyne de kunder, der insisterer på at få netop deres lægemiddel.
Hvis det viser sig, at leverandøren har forregnet sig og alligevel ikke har tilstrækkeligt lager, bliver produktet slettet fra ”Medicinpriser” og fra grossisternes lagersystemer, med mindre leverandøren kan godtgøre, at der er tale om et meget midlertidigt leveringssvigt. Samtidig har de apoteker, der har lægemidlet på lager, ret til at returnere deres lager til leverandøren. Sletning af ”Medicinpriser” betyder således bl.a., at leverandøren, når leveringsevnen er genoprettet, skal igennem en ny ansøgningsprocedure hos Lægemiddel-styrelsen, de returnerede pakninger skal gennemgå ny kvalitetskontrol, og varenummeret skal genoptages i grossisternes lagersystemer.
Det betyder, at leverandørerne i tilfælde, hvor de ikke råder over særlig store lagre, fx hvis der er opstået forsyningsproblemer, er tilbøjelige til at indmel-de en høj pris (C-pris) i systemet, således at de er sikre på ikke at komme i restordre og blive slettet af ”Medicinpriser” mv.
De offentligt fastsatte rammer indebærer således på den ene side en skærpet konkurrence mellem leverandørerne om at have de laveste priser. Men så-fremt de ikke råder over tilstrækkelige forsyninger, er de tilskyndet til at indmelde en høj pris. (C-pris). Bagatelreglerne og gennemsigtigheden omkring prissætningen betyder yderligere, at leverandørerne vil være tilbøjelige til at holde priser, der er nøje afstemt efter de forventede priser hos konkurrenterne. Derfor er det ikke ualmindeligt, at lægemiddelleverandørers prisadfærd har en tendens til at være meget ensartet.
Prisudviklingen på Simvastatin
Simvastatin er det mest anvendte middel mod forhøjet kolesteroltal, som en del af befolkningen lider af. Alene den hér omhandlede styrke og paknings-størrelse sælges der mellem 20-25.000 pakninger af inden for en takstperiode på 14 dage.
Simvastatin findes i forskellige styrker (10, 20, 40 og 80 mg) og sælges i pakninger med 30 stk. eller 100 stk. I den konkrete situation er det alene 40 mg/100 stk., der har været udsat for en væsentlig prisstigning. Det betyder i realiteten, at forbrugeren i takstperioden fra 26. marts 2007, hvor prisen på 40 mg/100 stk. toppede, kunne spare over 300 kr. pr. 100 stk. ved at købe flere mindre pakninger med den samme styrke.
Besparelsen ville være endnu større (ca. 450 kr.) ved i stedet at indtage 2 tabletter à 20 mg. og allerstørst (over 650 kr.) ved at indtage ½ tablet à 80 mg. Apotekerne må imidlertid ikke substituere mellem præparater med forskellig styrke, uden at det sker efter aftale med den ordinerende læge, og der er tilsyneladende ikke mange forbrugere, der har tænkt på at bede om mindre pakninger med samme styrke.
Styrelsen har indhentet oplysninger fra leverandørerne og gennemgået pris-udviklingen for Simvastatin siden 2003, hvor patentet på originalproduktet udløb.
Undersøgelsen viste, at der siden april 2003, hvor de første kopiprodukter blev introduceret, løbende har været variationer i prisen på dette præparat efter ”sædvanligt” mønster, hvor leverandørerne på skift har søgt at sikre sig hele eller dele af markedet i én eller flere takstperioder.
I perioden indtil januar 2007 var prisen konkurreret ned fra godt 700 kr. til små 100 kr. Herefter begyndte prisspiralen at gå den anden vej, startende med, at Krka fra 1. januar hævede prisen fra 95,65 til 232,30 kr. Dette blev gradvist fulgt af de andre i de næste takstperioder, jf. tabellen over de indmeldte priser fra 1. januar 2007.
|
Periode |
Sandoz |
1A |
Hexal |
Krka |
Copyfarm |
Actavis |
MSD |
|
01-01-2007 |
91,85 |
0,00 |
90,45 |
232,30 |
159,25 |
96,45 |
1.261,65 |
|
15-01-2007 |
91,85 |
0,00 |
90,45 |
232,30 |
232,30 |
96,45 |
1.261,65 |
|
29-01-2007 |
232,30 |
218,70 |
218,70 |
232,30 |
232,30 |
96,45 |
1.261,65 |
|
12-02-2007 |
361,50 |
293,50 |
293,50 |
232,30 |
242,25 |
0,00 |
1.261,65 |
|
26-02-2007 |
361,50 |
293,50 |
293,50 |
293,50 |
361,50 |
0,00 |
1.261,65 |
|
12-03-2007 |
837,50 |
837,50 |
837,50 |
293,50 |
361,50 |
279,00 |
1.261,65 |
|
26-03-2007 |
837,50 |
837,50 |
837,50 |
837,50 |
778,25 |
820,65 |
1.261,65 |
|
09-04-2007 |
836,75 |
836,75 |
768,75 |
696,65 |
733,50 |
819,90 |
1.260,90 |
|
23-04-2007 |
836,75 |
591,95 |
564,75 |
612,35 |
579,00 |
719,50 |
1.260,90 |
|
07-05-2007 |
0,00 |
591,95 |
428,75 |
423,30 |
407,00 |
553,90 |
1.260,90 |
|
21-05-2007 |
0,00 |
591,95 |
251,95 |
423,30 |
407,00 |
395,00 |
1.260,90 |
|
04-06-2007 |
0,00 |
591,95 |
251,95 |
190,75 |
407,00 |
245,00 |
1.260,90 |
Bemærkninger:
- Sandoz, 1A Farma og Hexal tilhører samme koncern.
- Actavis og originalproducenten Merck, Sharp & Dohme sælger i 98 stk. pakninger.
- Når prisen er angivet til 0,00 kr. betyder det, at produktet er slettet af ”Medicinpriser” på grund af leveringssvigt (eller fordi leverandøren har trukket sig ud af markedet).
- Originalproducenten har holdt en næsten konstant høj pris, et mønster, der ofte ses på lægemiddelmarkedet.
Som det fremgår af skemaet fastholdt Actavis som den eneste leverandør den lave pris. Actavis havde derfor A-prisen i takstperioden fra 29. januar og måtte – som følge af tilskudsreglerne – klare hele efterspørgslen. Det betød, at leverandøren kom i leveringsproblemer med det resultat, at produktet blev slettet af ”Medicinpriser”.
I den efterfølgende periode fik Sandoz/1A Farma/Hexal uforudsete problemer med at få tilstrækkelige forsyninger fra deres udenlandske producent (kun svenske Krka producerer selv dette kopipræparat, de øvrige køber fra udenlandske producenter). For at undgå sletning af ”Medicinpriser” valgte virksomheden i takstperioden, der startede den 12. marts, at indmelde en C-pris til Lægemiddelstyrelsen for at være sikker på ikke at få afsat nogen produkter, så længe leveringsproblemet stod på.
Da de andre leverandører konstaterede, at én af konkurrenterne (der tilmed stod for markedsføring af 3 produkter) havde hævet prisen markant, fulgte de gradvist med op i de efterfølgende takstperioder med det resultat, at forbrugerne i slutningen af marts kunne konstatere, at der var sket en prisstigning på op til 800 pct.
Sandoz/1A Farma/Hexal-koncernens prisforhøjelse til 837,50 kr. pr. 12. marts 2007 var markant. Virksomheden kunne have opnået samme resultat – nemlig at undgå sletning af ”Medicinpriser” på grund af leveringssvigt – også ved en væsentlig mindre prisstigning på ca. 400 kr. De øvrige leverandører gennemførte i tiden derefter næsten tilsvarende forhøjelser.
Der er imidlertid ikke konstateret tegn på, at virksomhederne har overtrådt konkurrencelovens regler. Det er ikke ulovligt, at virksomhederne har valgt at lægge deres priser på et meget højt niveau, og der er ikke fundet tegn på, at den generelle prisstigning har været et udslag af en ulovlig koordinering mellem leverandørerne.
I øvrigt er det værd at bemærke, at prisspiralen i de efterfølgende takstperioder og ifølge det sædvanlige mønster er nået ned på et mere ”normalt” pris-leje. I takstperioden fra den 4. juni 2007 lå den billigste pris således på 190,75 kr., svarende til under en fjerdedel af niveauet i slutningen af marts 2007, hvor priserne toppede.