Leverandør

Du må godt meddele vejledende udsalgspriser, hvis forhandlerne frit kan:

• fastsætte deres egne priser
• give de rabatter, de ønsker
• markedsføre deres egne priser.

Men du må ikke forsøge at påvirke dine forhandlere til at tage en bestemt pris for varerne eller ydelserne.

 Det er en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis du som leverandør stiller krav til forhandleren om at sælge varerne eller ydelserne til en bestemt pris. Så er der tale om bindende videresalgspriser, og det er forbudt. Derfor må du heller ikke straffe de forhandlere, der ikke følger den vejledende pris, fx ved at nægte levering varer eller ydelser.

Har du som leverandør en markedsandel på mindre end 30 %, må du gerne tildele dine forhandlere eller distributører bestemte geografiske områder, hvor de har eneret til at sælge dine varer.

Du må også godt forbyde en forhandler eller distributør at kontakte kunder fra en anden forhandlers eller distributørs eneforhandlingsområde.

Har du en markedsandel på over 30 %, skal du være opmærksom på, at tildeling af eneforhandlingsområder, afhænger af en konkret vurdering af konkurrencen på markedet og styrken af din markedsandel.

Nej, du må ikke forbyde en forhandler eller en distributør at sælge varer til kunder via internettet. Men du må godt opstille saglige og objektive kvalitetskrav til udformningen af forhandlerens hjemmeside.

Du må som udgangspunkt selv bestemme, hvem du ønsker at handle med og levere til.

Er din virksomhed dominerende på markedet, kan det være et misbrug af den dominerende stilling, hvis du – uden saglig grund – enten nægter at levere eller standser dine leverancer til en anden virksomhed.

Dette vil fx være tilfældet:

• Hvis køberen er afhængig af den vare, som din virksomhed sælger, og leveringsnægtelsen derfor kan føre til, at konkurrencen på markedet bliver svækket væsentligt.
• Hvis din virksomhed uden saglig grund standser leverancerne til en eksisterende samhandelspartner.
• Hvis din virksomhed kun vil levere på betingelser, der er så urimelige, at det svarer til at nægte levering.

Karteller er forbudt. Og det er der en god grund til: De skader den frie konkurrence på markedet, de skader forbrugerne og samfundet som helhed. Der er f.eks. tale om karteller, når virksomheder aftaler:

• Hvilke priser, der skal gælde for deres varer, eller hvilke rabatter de giver – eller ikke giver.
• Hvor meget de må producere eller sælge. Det er ulovligt, fordi det kan begrænse udbuddet af varer, så virksomhederne derfor kan holde priserne kunstigt oppe.
• At fordele kunder imellem sig, fx deler markedet geografisk, fx aftaler hvem, der må sælge til hvilke kunder og hvor.
• At koordinere tilbud på en opgave med hinanden eller på forhånd aftale hvem, der skal vinde en ordre.

Et compliance-program er et sæt af interne procedurer, der sikrer, at virksomheden overholder konkurrencereglerne. Programmet omfatter træning og ajourføring af relevante medarbejdere, der arbejder med områder, hvor konkurrenceloven gælder. 

I sager, hvor medarbejdere har overtrådt konkurrencereglerne, har det i nogle tilfælde været en formildende omstændighed, at virksomheden har haft et compliance-program. 

Er der tale om overtrædelser, der kun påvirker konkurrencen i Danmark, hører det under konkurrenceloven.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvender EU-konkurrencereglerne, når der er tale om overtrædelser, der også kan påvirke samhandlen med EU’s medlemsstater. Fx hvis et kartel indgået i Danmark også påvirker markedet i Sverige og Tyskland.

Er der tale om en overtrædelse, der påvirker samhandlen mellem flere EU lande – typisk mere end tre lande – vil Europa-Kommissionens konkurrencemyndighed behandle sagen.

Europa-Kommissionen kan også pålægge virksomheder bøder for overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, og bøderne er væsentligt højere end de danske bøder.

Læs mere om konkurrenceregler i EU hos Kommissionen

Overtræder din virksomhed konkurrenceloven, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud om, at alle ulovlige aftaler skal ophøre med det samme. Senere vil domstolene  kunne give din virksomhed en bøde for at have overtrådt konkurrencereglerne. 

Ikke bare din virksomhed, men også ledelsen, kan blive idømt en bøde for overtrædelser af konkurrenceloven. I særligt grove tilfælde kan ledelsen blive idømt fængselsstraf.

De virksomheder eller forbrugere, der har lidt et tab på grund af overtrædelserne, kan også rejse erstatningskrav mod din virksomhed.

Ja, alle vores afgørelser bliver offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Hvis domstolene senere idømmer virksomheden en bøde, bliver det også offentliggjort på hjemmesiden. 

Det er ledelsen og din virksomhed, der bærer ansvaret for, at loven overholdes. Det betyder, at virksomheden hæfter for alle overtrædelser, selvom de er foregået uden ledelsens kendskab. Find information og vejledning til at overholde reglerne i praksis her på siden.

Du kan få mere at vide på flere måder. Du kan bl.a. finde information og vejledninger om konkurrenceloven her på hjemmesiden.

Har du et spørgsmål og ønsker vejledning om konkurrencereglerne fra en medarbejder i styrelsen, kan du finde en relevant medarbejder her.

Hvis du opdager eller bliver tippet om mulige brud på konkurrenceloven, så kontakt os gerne hurtigst muligt. Jo før vi får et tip, jo bedre, da det kan sætte en stopper for de økonomiske tab lovlydige virksomheder og forbrugerne udsættes for, når karteller opererer på markederne.

Afgørende beviser i form af e-mails eller breve kan let bortskaffes. Det er derfor vigtigt, at vi bliver orienteret om en sag, før den er offentligt kendt.

Vil du ud af et kartel, og ønsker du at samarbejde, så skal du vide, at den første, der kommer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med nye, afgørende oplysninger, der afslører et kartel, går fri fra sanktioner.

Læs mere om vilkårene for leniency

Du kan kontakte vores efterforskningsafdeling på telefon 41 93 94 95 eller skrive anonymt via krypteret forbindelse.

Vi beskytter og behandler alle personlige oplysninger forsvarligt.

For så vidt angår prisaftaler, markedsdelingsaftaler og ikke mindst tilbudskoordinering, er der ofte indikationer, som kan vække mistanke om, at der er noget er galt.

Her er fire typiske eksempler, men der findes mange flere:

Prisaftaler: En leverandør nægter at levere varer til dig, før du stopper med at fastsætte tilbud selv og følger leverandørens faste priser.

Markedsdeling: Du bliver henvist til én bestemt leverandør og kan ikke vælge frit, når du kontakter et firma.

Produktionsbegrænsning: Det viser sig, at der kun er et begrænset antal produkter eller ydelser, du kan aftage.

Tilbudskoordinering: En tilbudsgiver afslører kendskab til en konkurrents budafgivelse, før den eventuelt bliver offentligt kendt.

Du kan altid klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvis din klage handler om konkurrencebegrænsende adfærd, der også vedrører andre lande i EU, tager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stilling til, hvilke regler der skal anvendes.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også sende klagen videre til Kommissionen eller til én af de andre EU-medlemsstaters konkurrencemyndigheder, hvis det er relevant.