Vejledning

Vejledning om vurdering af pålidelighed

Denne vejledning indeholder en gennemgang af reglerne og processerne omkring vurdering af virksomheders pålidelighed i udbud, hvor en virksomhed er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde og ønsker at dokumentere pålidelighed.

Vejledningen har til formål at hjælpe offentlige ordregivere og virksomheder, når virksomheder ønsker at dokumentere pålidelighed, og når ordregivere skal vurdere virksomhedens pålidelighed.

Vejledningen er opbygget som et opslagsværk, og inddelt i følgende kapitler:

  • Kapitel 1 introducerer til vejledningens form og formål.
  • Kapitel 2 behandler retten til at dokumentere pålidelighed og beskriver, for hvilke virksomheder og i hvilke situationer reglerne om dokumentation af pålidelighed gælder.
  • Kapitel 3 gennemgår processen for pålidelighedsvurderingen, herunder ordregivers og virksomheders rolle og ansvar i forbindelse med vurderingen af virksomheders pålidelighed.
  • Kapitel 4 behandler, hvilke betingelser virksomheder skal opfylde for at kunne vurderes som pålidelige, samt hvilken form for dokumentation virksomheder skal samle og indsende for at dokumentere pålidelighed.

De enkelte kapitler kan læses og benyttes hver for sig alt efter vejledningsbehov.

Senest opdateret 7. januar 2025