Hvilken betydning har deponeringsreglerne for OPP-projekter?

Hvorfor er deponeringsreglerne nødvendige?

Hvorfor er OPP interessant inden for rammerne af deponeringsreglerne?

Hvor meget skal der deponeres?

Hvordan skelnes der mellem anlæg og almindelig drift og vedligeholdelse?

Hvilke opgaver kan betragtes som energibesparende foranstaltninger?

Hvilke muligheder er der for at opnå nedslag i deponeringsbeløbet?

Deponeringsreglerne gør sig gældende for kommuner og regioner i forbindelse med OPP-projekter med privat finansiering af anlægsarbejde, når disse erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift.

Deponeringsreglerne indebærer en deponeringspligt svarende til renoveringsomkostningerne i OPP-aftalen, såfremt der ikke anvendes en ledig låneramme. Såfremt den bygning, der skal renoveres, indledningsvist sælges, vil der også skulle deponeres et beløb modsvarende salgsprisen. Deponeringen skal ske løbende i takt med anlægs- og renoveringsarbejdet. Takten dokumenteres fx ved hjælp af OPP-leverandørens byggeregnskab.

De deponerede midler er bundet i et år, hvorefter der frigives 1/25 del årligt. Midlerne indsættes typisk på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponeres som obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Tilskrevne renter af de deponerede midler vil kunne frigøres løbende over deponeringsperioden.

Hvilken betydning har deponeringsreglerne for OPP-projekter?

Deponeringsreglerne medfører overordnet, at det ikke er muligt for en kommune eller en region at gennemføre et projekt som OPP, som de ikke har midler til at gennemføre. Selv om kommunen eller regionen ikke betaler den fulde sum til den private leverandør umiddelbart i forbindelse med udførelse af anlægsarbejdet, skal kommunen deponere et beløb svarende til det beløb, den private leverandør løbende anvender på opførslen af byggeriet.

Hvorfor er deponeringsreglerne nødvendige?

Deponeringsreglerne har baggrund i lånebegrænsningen, idet aftaler om leje eller leasing af ejendomme, lokaler og anlæg mv. sidestilles med og opfattes som lån, når aftalerne erstatter en kommunal og regional egen- eller lånefinansieret anlægsudgift. Begrundelsen bag begrænsningen er bl.a. følgende tre forhold:

• At kommuners og regioners fremtidige råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang bliver begrænset af finansielle bindinger som følge af låne-, leje- og leasingaftaler truffet af nuværende kommunalbestyrelser og regionsråd
• At overordnede samfundsøkonomiske hensyn varetages, idet der sikres en statslig styring af omfanget af kommunernes og regionernes opførelse af anlæg samt deltagelse i OPP’er
• At sikre, at OPP ikke anvendes som en finansieringsmodel. Deponeringsforpligtigelsen sidestiller ejer- og lejerforhold og sikrer, at det ikke er ønsket om at låne penge, der er den motiverende faktor for at indgå aftaler om OPP’er (og andre leje/leasing-aftaler).

Hvorfor er OPP interessant inden for rammerne af deponeringsreglerne?

Deponeringsreglerne skal sikre, at kommuners og regioners adgang til at benytte privat finansiering i form af leje (som i et OPP) ikke giver anledning til omgåelse af lånebegrænsningerne. Dette ændrer dog ikke på de fordele, et OPP-projekt kan give. OPP giver således mulighed for at opnå en totaløkonomisk tilgang til renoveringsprojektet, kvalitet og innovation, fokus på funktioner, en fornuftig risikodeling samt projekter, der er færdige til tiden og til den aftalte pris – også inden for rammerne af deponeringsreglerne. Læs mere om fordelene ved OPP her.

Hvor meget skal der deponeres?

I et renoveringsprojekt er det relevant at være opmærksom på, at der ikke skal deponeres for opgaver, der har karakter af almindelig vedligeholdelse, det vil sige for driftsudgifter. Endvidere skal der ikke deponeres i forbindelse med en række energirenoveringsopgaver, idet kommuner og regioner har automatisk låneadgang eller deponeringsfritagelse til energibesparende foranstaltninger (energirenovering) i eksisterende byggeri.

Derfor er det vigtigt for kommuner og regioner i forbindelse med renoveringsarbejde som OPP at vurdere, hvor stor en del af arbejdet, der falder ind under følgende tre overskrifter for at afklare, i hvilket omfang kommunen/regionen skal deponere i forbindelse med et OPP-projekt:

• Anlæg (forbedrende renovering, ombygning, udvidelse og genopretning)
• Almindelig drift og vedligeholdelse
• Energirenovering (energibesparende foranstaltninger).

Hvordan skelnes der mellem anlæg (forbedrende renovering) og almindelig drift og vedligeholdelse?

Afgræsningen mellem anlægsarbejde (forbedrende renovering) og almindelig vedligeholdelse og drift skal altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering. Som udgangspunkt skal nybyggeri, forbedringer, renovering, udvidelse, ombygning og genopretning sidestilles med anlægsarbejde, og der skal deponeres herfor i henhold til den værdimæssige forøgelse af anlægget.

Almindelig vedligeholdelse erstatter normalt en driftsudgift og udløser således ikke en deponeringspligt.

Følgende tre forhold kan anvendes til at vurdere, hvorvidt en konkret udgift skal betragtes som anlæg eller drift/vedligeholdelse:

• Hvis udgiften har en størrelse og karakter, der forekommer markant i forhold til anlæggets værdi og det sædvanlige udgiftsniveau, peger dette i retning af, at der er tale om anlægsarbejde.
• Hvis udgiften medfører, at der sker en væsentlig ændring i udgiftsniveauet til den pågældende institution/aktivitet, peger dette i retning af, at der er tale om anlægsarbejde.
• Den konkrete vurdering af afgrænsningen mellem anlæg og drift vil bl.a. bero på lokalt anvendt regnskabspraksis. Det er derfor ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af de forhold, der kan indgå i vurderingen. Kommunernes og regionernes praksis for selve registreringen i budget- og regnskabssystemet kan også have betydning.

Det er centralt at bemærke, at opgørelsen af deponeringsforpligtigelsen i OPP-projekter altid må bero på en konkret vurdering af, om en bestemt opgave betragtes som anlæg, drift/vedligehold eller energirenovering.

I tilfælde, hvor sondringen giver anledning til tvivl, kan der henvises til kommunens eller regionens revision, der kan bistå i forhold til regnskabspraksis og rådgivning.

Hvilke opgaver kan betragtes som energibesparende foranstaltninger (energirenovering)?

For så vidt angår energirenovering, har kommuner og regioner i henhold til den kommunale og regionale lånebekendtgørelse automatisk låneadgang til følgende former for energibesparende foranstaltninger:

• Foranstaltninger, der oplistes i energimærkningsordningen udarbejdet i henhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger.
• Udskiftning af lyskilder, armaturer, elanlæg og el-apparater til mere el-økonomiske typer samt til udskiftning af systemer til automatisk regulering/styring af elforbrug, uanset om udskiftningen følger af en energimærkning. Eksempelvis udskiftning af elpærer, motorer, pumper og apparatur til vask og tørring, hvor formålet er et konkret lavere elforbrug.
• Foranstaltninger, som følger af bygningsreglementets energikrav til det eksisterende byggeri i henhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet. (Regionalt byggeri med statslig tilskudsstøtte fra Kvalitetsfonden er ikke omfattet).
• For kommuner gælder herudover en særskilt automatisk låneadgang til installation af elektricitets- og/eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

Den automatiske låneadgangs sigte er konkrete energibesparelser i eksisterende byggeri. Derfor er energiøkonomiske tiltag i nybyggeri samt administrations- og sagsbehandlingsudgifter ikke omfattet af den automatiske låneadgang.

Det er centralt at bemærke, at opgørelsen af deponeringsforpligtigelsen i OPP-projekter altid må bero på en konkret vurdering af, om en bestemt opgave betragtes som anlæg, drift/vedligehold eller energirenovering.

I tilfælde, hvor sondringen giver anledning til tvivl, kan der henvises til kommunens eller regionens revision, der kan bistå i forhold til regnskabspraksis og rådgivning.

Hvilke muligheder er der for at opnå nedslag i deponeringsbeløbet?

Såfremt der ved de årlige økonomiforhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi etableres specifikke OPP-puljer, er det muligt at få dispensation til en delvis deponeringsfritagelse ved at søge disse puljer. Herudover kan man søge dispensation til deponeringsfritagelse/lån fra andre lånepuljer, der ikke har særligt fokus på OPP. Puljerne administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der tages fra politisk side stilling til eventuel afsættelse af OPP-puljer samt øvrige låne- eller deponeringspuljer. I forbindelse med Aftale om regionernes økonomi for 2017 blev der afsat en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. med henblik på at fremme offentlig-privat samarbejde. I forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2017 blev der ikke afsat en lignende pulje. Det anbefales, at det rettes henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at opnå information om, hvilke puljer der kan søges, samt hvilke informationer der skal afgives i forbindelse med ansøgningen.

Hvis den offentlige ordregiver ikke tids- og/eller arealmæssigt fuldt ud gør brug af det privatfinansierede anlæg, således at anlægget benyttes delvist af andre til ikke-kommunale formål, skal kommunen kun deponere et beløb, der svarer forholdsmæssigt til den kommunale benyttelse af anlægget. Det kan være projekter, hvor den private leverandør gennemfører et kommercielt element i OPP-projektet. Ved opgørelsen af kommunens anvendelse tages der udgangspunkt i den ikke-kommunale benyttelse af ejendommen, idet kommunen eksempelvis ikke kan fritages delvist for deponering under henvisning til, at ejendommen slet ikke benyttes af nogen i et vist tidsrum. Opgørelsen af kommunens forholdsmæssige anvendelse kan udarbejdes på baggrund af den areal- og tidsmæssige benyttelse af ejendommen eller betalingen af leje. I tilfælde af tvivl om opgørelsen bør der rettes henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Sidst opdateret: 30. april 2018