Vi oplever i øjeblikket fejl på hjemmesiden. Vi arbejder på højtryk for at løse det.

 

Årlige benchmarkingresultater

Benchmarking 2012

Forsyningssekretariatets tillæg til fastsættelsen af effektiviseringskravet i prisloft 2012 fremgår af nedenstående link.

Nyt tillæg til resultatorienteret benchmarking 2012 - version af 21. november 2013

Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne - version af 15. februar 2013 

Bilag 12 Sammensætning af costdrivere (drikkevand) - version af 8. april 2014

Bilag 13 robusthedsanalyse (drikkevand) - version af 9. november 2012

Bilag 14 Oversigt over effektiviseringskrav (drikkevand) - version af 20. februar 2013

Bilag 15 Sammensætning af costdrivere (spildevand) - version af 7. januar 2016

Bilag 16 Robusthedsanalyse (spildevand) - version af 20. februar 2013

Bilag 17 Oversigt over effektiviseringskrav (spildevand) - version af 13. august 2013

Bilag 18 Sommerhusområder - version af 15. februar 2013

Bilag 19 Oversigt over costdrivere og effektiviseringspotentialer og -krav for drikkevand - version af 19. december 2013

Bilag 20 Oversigt over costdrivere og effektiviseringspotentialer og -krav for spildevand- version af 20. december 2013

Af link nedenfor fremgår Forsyningssekretariatets endelige benchmarkingmodel til brug for den økonomiske benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne.

Papiret indeholder en gennemgang af den benchmarkingmodel, der bruges til at beregne de individuelle effektiviseringspotentialer for vand- og spildevandsforsyningerne. I papiret fremgår de beregnede effektiviseringspotentialer for samtlige forsyninger, som har indberettet oplysninger i FDO’en senest 1. juni.

Forsyningernes endelige effektiviseringskrav bliver fastsat med udgangspunkt i de beregnede effektiviseringspotentialer og vil fremgå af forsyningernes individuelle prisloftsafgørelse.

Forsyningssekretariatet gør opmærksom på, at flere selskaber i forbindelse med indberetningen til benchmarkingen, har angivet costdrivere, som i væsentlig grad afviger fra deres pris- og levetidskatalog eller som på anden vis ikke forekommer retvisende. Forsyningssekretariatet anmoder derfor samtlige selskaber om at kontrollere deres indberetning af costdrivere og bemærker, at der senere på året vil blive foretaget en dybdegående kontrol, af om selskaberne har indberettet retvisende.

Det bemærkes, at selskaberne også kan hjælpe hinanden, hvis de opdager, at andre selskaber har indberettet misvisende tal. Videre bemærkes, at hvis nogle selskaber indberetter flere costdrivere end de har, vil det få de resterende selskaber til at fremstå dårligere, og det kan øge de krav, der bliver stillet til selskaberne.

Datamaterialet, som indeholder de enkelte vandforsyningers costdrivere, netvolumen og omkostninger, kan hentes her.

Datamaterialet, som indeholder de enkelte spildevandsforsyningers costdrivere, netvolumen og omkostninger, kan ses her: renseanlæg og costdrivere uden renseanlæg.

Datamaterialet, til beregning af omkostningsækvivalenter og det alderskorrigerede netvolumenmål, kan hentes her.

Derudover er Forsyningssekretariatet blevet opmærksomt på behovet for en uddybning af, hvordan effektiviseringspotentialet omregnes til effektiviseringskrav. Forsyningssekretariatet har derfor beskrevet 3 eksempler på, hvordan denne beregning kan se ud for forsyningerne. Se link nedenfor.


Eksempler på beregning af effektiviseringskrav

 

 

Sidst opdateret: 7. januar 2016