Pension

Der foretages løbende en uafhængig performanceevaluering af alle pensionsselskaber, der administrerer obligatoriske ordninger i søjle II

Det anbefales, at der løbende gennemføres en systematisk, uafhængig, tværgående evaluering af pensionsselskaber, der forvalter pensionsordninger med obligatoriske bidrag. Denne evaluering vil inkludere både AMP-selskaber og kommercielle selskaber og omfatte omkostninger, afkast, udbud af ydelser m.v. og inddrage kundernes præferencer.

Evalueringen skal offentlig gøres i en passende form, og formidles direkte både til pensionsselskaberne, de relevante repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, virksomheder med firmapensionsordninger samt til de enkelte opsparere. Evalueringen skal gennemføres og offentliggøres med passende mellemrum og fx en gang hvert andet år.

Arbejdsmarkedets parter opfordres til at introducere og kommentere evalueringen af pensionsselskaberne som fast punkt på dagsordenen i de styrende organer

Det anbefales, at arbejdsmarkedets parter i deres styrende organer redegør for resultaterne af evalueringen af pensionsselskabet (jf. anbefaling 1.1), når den foreligger, og de overvejelser som organisationen har gjort sig i den forbindelse. Dette vil styrke medlemmernes mulighed for at deltage i diskussionen om pensionsforvaltning. Det anbefales desuden, at arbejdsmarkedets parter indfører en følg-eller-forklar model, hvorefter arbejdsmarkedets parter, hvis pensionsselskabet systematisk performer mindre godt, forpligter sig til enten at arbejde for at konkurrenceudsætte ordningen eller at redegøre for, hvordan man ellers vil sikre, at performance kan styrkes til gavn for opsparerne.

På det private arbejdsmarked opfordres arbejdsmarkedets parter til i højere grad at tænke konkurrenceudsættelse af pensionsselskaber ind i overenskomstforhandlingerne

Det anbefales, at arbejdsmarkedets parter på det private arbejdsmarked i højere grad i forbindelse med overenskomstforhandlingerne sætter fokus på effektiv forvaltning af lønmodtagernes pensionsordninger bl.a. via styrkede muligheder for konkurrenceudsættelse. Parterne kan fx vælge at sende hele ordningen i udbud eller i højere grad at åbne op for, at den enkelte arbejdsgiver kan vælge et andet pensionsselskab, end standardvalget i overenskomsten. Det er allerede i dag i et vist omfang muligt på visse overenskomster på det private arbejdsmarked.

Konkurrencen om forvaltning af pensionsordningerne på det offentlige arbejdsmarked styrkes

Det anbefales, at arbejdsmarkedets parter på det offentlige arbejdsmarked i højere grad i forbindelse med overenskomstforhandlingerne sætter fokus på effektiv forvaltning af lønmodtagernes pensionsordninger. Konkret anbefales, at arbejdsmarkedets parter i højere grad eksplicit tager stilling til, om andre selskaber kan tilbyde en bedre og billigere løsning end det valgte pensionsselskab. En model kunne være, at arbejdsmarkedets parter forpligter sig til at sætte en pensionsordning i udbud eller etablere et administrationsfællesskab, hvis der i evalueringen findes belæg for, at det valgte pensionsselskab i en længere periode har haft en utilfredsstillende performance. Det anbefales også, at der gennemføres initiativer, som kan bidrage til, at de offentlig ansatte mere aktivt tager stilling til deres pension, fx ved at etablere en struktureret proces, hvor offentlige ansatte med afsæt i relevante evalueringer (jf. anbefaling 1.1), og med jævne mellemrum skal tage eksplicit stilling til administrationen af deres pensionsordninger, samt at resultatet af denne proces videreformidles til de relevante parter.

Krydssubsidiering mellem forsikrings- og pensionsprodukter begrænses

Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som udvikler tiltag til at sikre en mere omkostningsnær prissætning af forsikrings- og pensionsprodukter. En prisstruktur uden krydssubsidiering kan skabe et mere gennemsigtigt marked, og gøre det lettere at sammenligne pris, produktudvalg m.v. Samtidig vil det styrke mulighederne for, at AMP-selskaber samt nye, mindre aktører, som er gode til forsikring men ikke tilbyder kapitalforvaltning, kan komme ind på markedet og lægge pres på de etablerede virksomheder.

Virksomheder opfordres til i højere grad at inddrage medarbejderne i forbindelse med beslutninger om udbud af pensionsordning

Det anbefales, at virksomhederne i højere grad inddrager medarbejderne ved udbud af pensionsordning. Medarbejderne kan fx få bedre medindflydelse på, hvilke krav og ønsker der indgår i udbudsmaterialet. Medarbejderne bør også være opmærksomme på både fordele og ulemper (herunder omkostninger) ved at foretage udbuddet gennem en mægler, herunder prisen for rådgivning. Ved det endelige valg af pensionsselskab kan medarbejderne ligeledes involveres. Medarbejderen kan eventuelt inddrage deres faglige repræsentanter i denne proces.

Arbejdsmarkedspensionsselskabernes incitament til - og mulighed for - at konkurrere på det kommercielle marked styrkes

Det anbefales bl.a., at fjerne de skattemæssige barrierer, som AMP-selskaberne møder, hvis de ønsker at konkurrere om virksomhedskunderne på det kommercielle marked. Det kan fx ske ved, at afkastet på egenkapitalen i tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber overgår til at blive selskabsbeskattet. Tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber kan, som følge af deres selskabsform, ikkeindtræde på det kommercielle marked uden at ændre selskabsform eller uden at oprette et datterselskab. Det kan begrænse deres incitament til og muligheder for at konkurrere med de kommercielle selskaber. Det er samtidig et hensyn, at konkurrencen sker på lige vilkår.

Der indføres forbud mod, at det på forhånd er fastlagt i udbuddet af en pensionsordning, at den pågældende mægler står for den efterfølgende rådgivning af opspareren

Det anbefales, at der indføres forbud mod, at det på forhånd er fastlagt i udbuddet af en pensionsordning, at det er den pågældende mægler, som skal stå for den efterfølgende rådgivning. Det skal åbne for, at pensionsselskaber kan vælge at afgive tilbud med og uden tilbud om rådgivning. Dermed får virksomhederne bedre mulighed for at sammenligne priser og vilkår for den efterfølgende rådgivning af medarbejderen. Samtidig kan det i højere grad åbne muligheden for, at AMP-selskaber kan byde ind på udbud, som er foretaget gennem en mægler.3.5. Mægleres uvildighed skal styrkes. Det anbefales, at der indføres forbud mod, at mæglere sælger egne fonde gennem pensionsselskaber og samtidig kan kalde sig uafhængige. Det skal sikre mæglernes uvildighed, og at mægleren har incitament til at varetage virksomheder og medarbejderes interesser. Det anbefales også, at tilsynsmyndighederne skærper sit fokus på, hvorvidt uafhængige mægleres salg af diverse ydelser til pensionsselskaber har samme skadelige virkninger som en direkte provision. Sådanne betalinger kan hæmme konkurrencen markant, og det foreslås, at betalinger med sådanne virkninger skal forbydes af Finanstilsynet.

Der skal arbejdes på at komme eksisterende klatpensioner til livs

Det anbefales, at eksisterende små hvilende ordninger uden tilknyttede rettigheder automatisk overføres til det selskab, hvor opspareren aktivt indbetaler til. Hvis opspareren derimod har tilknyttede rettigheder til pensionsordningen, fx garantier, skal opspareren have rådgivning af det modtagende selskab. De tilknyttede rettigheder skal opfylde et vist rimelighedskrav, før der er krav om rådgivning. Opspareren skal informeres, inden en klatpension er ved at blive flyttet, og det skal være let for opspareren at stoppe overførslen. I 2017 var der samlet set næsten 7 mia. kr. i klatpensioner. Værdien af disse klatpensioner risikerer at blive spist op af gebyrer.

Fremadrettet skal det fremgå af pensionskontrakter, at hvilende ordninger overføres som default

Det anbefales, at ’default’ for hvilende ordninger ændres for fremtidige kontrakter. I stedet for, at hvilende ordninger forbliver i det eksisterende pensionsselskab, skal de fremadrettet automatisk overføres til det selskab, opspareren indbetaler til, med mindre opsparerne aktivt beslutter noget andet. Den automatiske overførsel skal ske senest halvandet år efter den seneste indbetaling til ordningen og skal gælde indtil fx 5 år før man går på pension. Hvis opspareren har tilknyttede rettigheder til pensionsordningen, skal opspareren have rådgivning af det modtagende selskab inden overførslen eventuelt sker. De tilknyttede rettigheder skal stå mål med de samlede omkostninger ved at fastholde den hvilende ordning før der skal være krav om rådgivning. Det skal være med til at sikre, at der ikke tilknyttes rettigheder til fremadrettede ordninger uden særlig værdi for opspareren, for at bremse den automatiske overførsel.

Vilkårene skal indarbejdes som en standard i nye pensionskontrakter, således at den gælder for disse ordninger når og hvis de på et tidspunkt bliver hvilende. Den automatiske overførsel skal ikke gælde hvis opspareren er tæt på pensionsalderen når ordningen bliver hvilende. Det er således ikke nødvendigvis til opsparerens fordel at flytte et (stort) depot over til en ny ordning tæt på pensionering. Anbefalingen vil formentlig kræve, at pensionsselskaberne i nytegnede pensionskontrakter indfører, at ordningen kan flyttes med passiv accept, når indbetalingen ophører, givet at opspareren har en ny ordning gennem ansættelsesforhold, hvor der indbetales til.

Der udvikles sammenligningsværktøj til hvilende ordninger

Det anbefales, at der udvikles et sammenligningsværktøj, som kan bruges til at informere om priser, tilknyttede rettigheder, afkast og risiko på de hvilende ordninger man har, samt de fordele og ulemper der er ved at flytte ordningen til et andet selskab. Sammenligningsværktøjet kan placeres som en del af PensionsInfo. Det er i den forbindelse et vigtigt hensyn at fastholde, at PensionsInfo skal være enkelt og tilgængeligt.

Det gøres muligt for det afgivende selskab at kontakte opsparere, der aktivt har besluttet at flytte deres depot

Det anbefales, at der skal være en stand-still periode fra opspareren har truffet en aktiv beslutning om at overføre et depot til den faktiske overførsel sker. I denne periode skal det være muligt for det afgivende selskab at henvende sig til opspareren med henblik på at fastholde opspareren. Henvendelsen skal tage udgangspunkt i alle relevante oplysninger for opspareren, således at opspareren får en reel mulighed for at vurdere hvilket selskab, der er mest attraktivt. Det skal kun være muligt for det afgivende selskab at stoppe overførslen, hvis opspareren aktivt har givet tilladelse hertil. Hvis opspareren ikke giver en sådan tilladelse, overføres depotet til det nye selskab efter stand-still perioden. Det er en betingelse, at det afgivende selskab overholder reglerne om uanmodede henvendelser i markedsførings- og forbrugeraftaleloven.

Der skabes mere fleksibilitet i kravene til ydelsessammensætning, når indbetalingerne stopper

Det anbefales, at arbejdsmarkedets parter gennemgår betingelserne i overenskomsterne for at sikre, at de ikke indeholder unødigt fastlåsende vilkår, og at der også indføre mere fleksibilitet i kravene til ydelsessammensætning. På den måde kan opsparerne lettere flytte deres hvilende ordninger, hvis de ønsker det. Det er samtidig et hensyn, at markedet for livrenter skal fungere effektivt. Det kan betyde, at kravene for så vidt angår livrenter må fastholdes, eller at der etableres bedre adgang til at flytte livrenteordninger mellem selskaber mod betaling/kompensation.

Gebyret ved overførsel af depoter gøres omkostningsbaseret

Det anbefales, at gebyret ved overførsel af depotet gøres omkostningsbaseret. Det medfører, at selskaberne ikke kan tage et højere gebyr for overførsel af depoter, end de omkostninger selskabet har ved overførslen. Desuden anbefales, at det fortsat er gebyrfrit at overføre små klatpensioner, sådan som det blev anbefalet af arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner i 2017.

Det sikres, at opsparere med ældre garantier får mulighed for at medtage flere midler ved skift, herunder en andel af de akkumulerede værdireguleringer og det kollektive bonus-potentiale

Det anbefales, at opsparere, som indgår i rentegrupper, hvor der ikke optages nye medlemmer, får mulighed for at få en andel af de akkumulerede værdireguleringer og en andel af det kollektive bonuspotentiale med ved skift til et andet selskab. Det er vigtigt, at de opsparere, der skifter væk fra en lukket rentegruppe, ikke opnår en gevinst på bekostning af de opsparere, der forbliver i den lukkede rentegruppe. Derfor skal det være muligt at fratrække et risikotillæg fra de akkumulerede værdireguleringer/det kollektive bonuspotentiale ved en flytning.

Der skabes mere frihed til at flytte ratepension og aldersopsparing efter overgang til pension

Det anbefales, at personer, som har sparet op gennem en ordning tegnet gennem et ansættelsesforhold, får mulighed for at flytte sin ratepension og aldersopsparing til et andet pensionsselskab, når personen er gået på pension. Når opspareren er gået på pension, er der ikke nødvendigvis længere på samme måde et tilhørsforhold til arbejdsgiveren eller overenskomstområdet. Samtidig udløber mange af de tilknyttede forsikringsdækninger, hvilket betyder, at det er lettere at åbne op for muligheden for at flytte ordningen.

Hvis der åbnes op for, at livrenter frit kan flyttes ved overgangen til pension er der risiko for, at opsparere kan spekulere i at flytte pensionsopsparingen til et selskab, hvor medlemmerne har en kortere forventet levetid. Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som ser på, om det er muligt at åbne op for at livrenter kan flyttes uden at det giver anledning til den form for spekulation.

Det sikres, at opsparere får en større andel af den kollektive kapital med, hvis depotet flyttes til et andet pensionsselskab

Det anbefales, at opsparerne kan få en større del af den kollektive kapital med, hvis depotet flyttes til et andet pensionsselskab. Anbefalingen retter sig både mod det kollektive bonuspotentiale i gennemsnitsrenteprodukter samt egenkapitalen i kundeejede selskaber. Som et alternativ til egenkapital kan selskaberne benytte individuelle særlige bonushensættelser, som på lige fod med egenkapitalen tæller med i selskabernes solvensgrundlag. Således kan selskaberne i højere grad end i dag individualisere egenkapitalen, uden at dette svækker selskabets solvensgrundlag. Hvis opsparerne kan få en større andel af den kollektive kapital med ved skift, kan det øge det konkurrencetryk, som efterspørgselssiden kan lægge på pensionsselskaberne. Hvis det bliver muligt at medtage en større del af det kollektive bonuspotentiale skal det overvejes, hvordan det undgås, at opsparere kan spekulere i at skifte ind i et selskab alene for at få del i den kollektive kapital i selskabet. Det kan fx sikres ved, at opsparerne ved indtrædelse i ordninger med kollektiv kapital skal betale en pris for at træde ind. Dermed erstattes det såkaldte ”nøgen-ind-nøgen-ud” princip med et ”noget-ind-noget-ud” princip i disse tilfælde.

Branchen afskaffer løbende muligheden for at bruge standardsatser for visse aktivklasser i beregningen af ÅOP og ÅOK

Det anbefales, at branchen fortsætter indsatsen med at reducere anvendelsen af standardsatser i opgørelsen af investeringsomkostninger for de forskellige aktivklasser. Det vil øge gennemsigtigheden og mindske incitamentet til at flytte en større del af prisen over på forvaltnings/investeringssiden. I dag, hvor selskaberne for mange aktivklasser kan bruge standardsatser, får opsparerne ikke oplyst den reelle pris for forvaltning af deres opsparing. Det kan være med til at bidrage til den skæve prissætning af hhv. forsikring og kapitalforvaltning i de kommercielle selskaber.

Det gøres muligt for opspareren at se prognoseberegninger baseret på både standardiserede og faktiske investeringsomkostninger

Det anbefales, at selskaberne i deres prognoseberegninger som default bruger de standardiserede priser på kapitalforvaltning/investering. Det svarer til de principper, som anvendes i dag. Det er imidlertid et selvstændigt hensyn at synliggøre den mulige betydning af priserne på kapitalforvaltning i prognoserne. Derfor anbefales, at det også bliver muligt at se et prognoseforløb, hvor der anvendes faktiske priser for kapitalforvaltning/investering, som betales af opsparere i selskabet i stedet for de standardiserede investeringsomkostninger.

Der udarbejdes supplerende personlige nøgletal til anskueliggørelse af omkostninger

Det anbefales, at der udarbejdes supplerende personlige nøgletal som kan anskueliggøre konsekvenserne af høje omkostninger. De supplerende nøgletal skal anvendes, hvor det er relevant som forbrugeroplysning, fx på PensionsInfo og evt. på opsparerens brugerside på pensionsselskabets hjemmeside. Derudover kan det med fordel overvejes, om de nye nøgletal også kan bruges for pengeinstitutternes opsparingsprodukter. Konkret kan man anvende de nøgletal, som en arbejdsgruppe under Penge- og Pensionspanelet foreslog i en rapport fra januar 2016. Arbejdsgruppen foreslog således to nøgletal, som angiver et skøn for effekten af investeringsomkostningerne på hhv. det livslange forbrug og tilbagetrækningsalderen.

PensionsInfo udbygges med mere fokus på selskabernes performance

Det anbefales, at PensionsInfo udbygges, så det bliver lettere for den enkelte opsparer at vurdere, om det pensionsselskab, der administrerer opsparerens pension, performer godt. Udbygningen af PensionsInfo indebærer, at opspareren skal kunne se personlige nøgletal for pensionsselskabets performance. Det kan fx omfatte omkostninger, afkast, risiko og produktvilkår. Sigtet er, at opspareren hurtigt kan skabe sig et overblik over, hvad prisen er på deres egen pensionsordning, og hvad en lignende ordning koster hos andre selskaber på markedet. Det anbefales også, at det bliver muligt for opspareren at se personlige nøgletal for evt. hvilende ordninger. Det kan styrke opsparerens mulighed for at vurdere, om den hvilende ordning med fordel kan flyttes. Endelig kan det overvejes, om PensionsInfo kan udvikles, så det bliver muligt - med få tryk – at flytte (eller igangsætte en flytning af) den hvilende ordning til andet institut, hvis opspareren ønsker det.