Hvordan fungerer betalingsmekanismen i praksis?

Eksempel på en betalingsmekanisme

I et OPP med privat finansiering (scenarium 1 og 2) foregår betalingerne som løbende driftsbetalinger, det vil sige én betaling, der indeholder tre elementer:

• en basisbetaling for det anlæg, der stilles til rådighed
• en servicebetaling for serviceydelserne i projektet
• en vedligeholdelsesbetaling, der dækker vedligeholdelsesydelserne

I et OPP med offentlig finansiering (scenarium 3) betales anlægssummen ved ibrugtagningstidspunktet. De løbende driftsbetalinger indeholder derfor kun to elementer:

• en servicebetaling for serviceydelserne i projektet
• en vedligeholdelsesbetaling der dækker vedligeholdelsesydelserne

Til de løbende betalinger er der knyttet en betalingsmekanisme. Betalingsmekanismens formål er at sikre, at OPP-leverandøren leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet. Betalingsmekanismen har samme funktion i de tre OPP-scenarier i standardmodellen. Praktisk vil betalingsmekanismen være fastlagt i et bilag til OPP-kontrakten.

Helt overordnet giver betalingsmekanismen den offentlige myndighed en række muligheder for at lave nedslag i driftsbetalingen til OPP-leverandøren, hvis denne ikke overholder sine forpligtelser i medfør af OPP-kontrakten.

Mekanismen kan være mere eller mindre omfattende afhængig af anlægget og dets funktion. Det centrale er, at betalingsmekanismen er knyttet til de krav til funktionalitet og service, der stilles i kontrakten, altså til de funktionskrav der er opstillet (se mere om funktionskrav). I bund og grund er der tale om en mekanisme, der medfører en reduktion i de løbende driftsbetalinger, hvis den private leverandør ikke lever op til de fastsatte funktionskrav.

En betalingsmekanisme giver den offentlige myndighed sikkerhed for, at OPP-leverandøren er motiveret til at opfylde funktionskravene i OPP-aftalen. Mekanismen er forudseelig, da parterne på forhånd har afgjort, hvad manglende opfyldelse af bestemte krav koster. Betalingsmekanismen er en garanti for den offentlige myndighed.

Betalingsmekanismen vil ikke nødvendigvis dække over alle funktionskrav i kontrakten, men over de funktionskrav, som den offentlige myndighed vælger at lægge mest vægt på. Resultatet er en mekanisme, der indeholder et overskueligt antal funktionskrav, der – hvis de ikke opfyldes - kan udløse nedslag i driftsbetalingerne.

Betalingsmekanismen kan også indebære en prioriteringsorden, der giver den offentlige myndighed mulighed for at lægge særlig vægt på bestemte ydelser.

Det er vigtigt at inddrage eventuelle brugere af anlægget i forbindelse med, at der udpeges de funktionskrav, som skal indgå i betalingsmekanismen. Det anbefales herudover, at personer med kendskab til drift af lignende anlæg inddrages i udarbejdelsen af mekanismen. Det gør sig især gældende for så vidt angår spørgsmål som, hvor hurtigt eventuelle fejl og mangler skal udbedres og hvilke kvalitetsniveauer, der kræves for de beskrevne ydelser.

Hvad angår de funktionskrav, der ikke indgår i betalingsmekanismen, har den offentlige myndighed også rettigheder, hvis den private leverandør ikke lever op til kontrakten. I det tilfælde gælder lejerettens almindelige regler. Det betyder, at den offentlige myndighed skal anlægge sag mod OPP-leverandøren for at få erstatning/et forholdsmæssigt afslag i lejen, hvis OPP-leverandøren har misligholdt kontrakten.

Hvis der ikke udarbejdes en betalingsmekanisme, er det disse regler, der generelt sikrer den offentlige myndighed i tilfælde af misligholdelse af kontrakten. Ulempen ved dette er, at OPP-leverandøren ikke har et egentligt økonomisk incitament til at afhjælpe de mere banale mangler i sin opfyldelse af kontrakten, da risikoen for at den offentlige myndighed anlægger sag, er minimal.

Det anbefales at inkludere en bestemmelse om, at planlagt vedligehold og serviceeftersyn ikke medfører nedslag i de løbende betalinger, såfremt dette varsles i tilstrækkelig god tid og ikke tager længere tid end oplyst.

Hvordan fungerer betalingsmekanismen i praksis?

I praksis fungerer betalingsmekanismen dels ved, at OPP-leverandøren foretager egenkontrol, og dels ved at den offentlige myndighed og/eller anlæggets brugere har adgang til at pege på fejl og mangler.

Egenkontrol

Det anbefales, at OPP-leverandøren overlades ansvaret for monitorering, egenkontrol og løbende (fx kvartalvis) rapportering til den offentlige myndighed. I en sådan kvartalsvis rapport kan det fremgå, hvorledes driften er forløbet i det foregående kvartal. Herudover bør der være en oversigt over hvilke fejl og mangler, der er rapporteret i perioden, og hvilke arbejder der er iværksat for at udbedre disse fejl og mangler. Endvidere bør rapporten indikere, hvilke nedslag OPP-leverandøren vurderer, at den offentlige myndighed skal foretage i den følgende driftsbetaling. Sidst bør rapporten give mulighed for, at brugeren/den offentlige myndighed kan påføre sine kommentarer.

Brugere og offentlig myndighed

Det anbefales, at den offentlige myndighed/brugeren af anlægget udpeger en repræsentant, der kan meddele OPP-leverandøren eventuelle fejl og mangler, der er oplevet af den offentlige myndighed eller brugerne af anlægget. Meldingen til OPP-leverandøren bør angive fejltypen samt hvilke kriterier i funktionsbeskrivelsen, der ikke vurderes at være opfyldt.

Herefter meddeler OPP-leverandøren denne repræsentant tidspunkterne for hhv. den midlertidige og permanente udbedring af fejlen/manglen i forhold til tidspunktet for fejlmeldingen. OPP-leverandøren bør også oplyse, hvorvidt denne vurderer, at fejlen giver anledning til nedslag i driftsbetalingen.

Eksempel på en betalingsmekanisme

Som en del af standardmodellen er det muligt at se et eksempel på et betalingsmekanisme-bilag og en nærmere beskrivelse af de forskellige afsnit, der udgør betalingsmekanismen. En betalingsmekanisme er tæt knyttet til projektets udformning, og det vil altid være nødvendigt at udarbejde en konkret betalingsmekanisme i forbindelse med et OPP. Eksemplet og vejledningen kan tjene som inspiration til dette arbejde. Den betalingsmekanisme, der indgår som eksempel i standardmodellen, er udviklet af den tidligere Slots- og Ejendomsstyrelse. Det skal bemærkes, at denne betalingsmekanisme tager udgangspunkt i en anden betalingsmodel, end den der anvendes i standardkontrakten. Betalingsmekanismerne er bl.a. forskellige fra hinanden for så vidt angår den måde, betalingen er struktureret på. Formlerne i betalingsmekanismen kan derfor ikke anvendes direkte, men kan bruges som inspiration til, hvordan en betalingsmekanisme kan indrettes.

For mange offentlige myndigheder vil det være relevant at gøre brug af rådgivning i forbindelse med, at der udarbejdes en betalingsmekanisme.

Se eksemplet på en betalingsmekanisme i et OPP og beskrivelsen af de enkelte afsnit.

Sidst opdateret: 27. marts 2018