Forstå benchmarkingen
Hvilke data indgår i benchmarkingen?
Her kan du blive klogere på, hvilke informationer benchmarkingmodellen bygger på, og hvordan selskabernes indberetning påvirker benchmarkingen.
Vandselskabernes driftsaktiviteter
Selskabernes forskellige driftsaktiviteter er standardiseret, så de kan sammenlignes i benchmarkingen.
Standardiseringen er foretaget på baggrund af selskabernes gennemsnitlige driftsomkostninger inden for forskellige kategorier (fx gennemsnitlige omkostninger for drift af forsyningsledninger).
Kategorierne for aktiviteterne blev valgt i samarbejde med selskaberne og brancheorganisationer.
I løbet af 2015 konterede vandselskaberne deres driftsomkostninger på disse kategorier.
Denne kontering blev brugt til at beregne de gennemsnitlige driftsomkostninger for driftsaktiviteterne.
Vandselskabernes aktiver
Selskabernes forskellige aktiver er standardiseret, så de kan sammenlignes i benchmarkingen.
Standardiseringen er foretaget på baggrund af de genanskaffelsespriser og levetider for kategorier, der fremgår af pris- og levetidskataloget (POLKA).
POLKA er udarbejdet på baggrund af vand- og spildevandsingeniørers faglige vurderinger.
VandData
Her foretager drikke- og spildevandsselskaberne indberetninger til økonomiske rammer og benchmarking og kommunerne indberetter til stoplov. Du skal logge på med MitID.
Kontakt os
Har du brug for at kontakte os i Vandsektortilsynet, kan du finde os her.