Udløses klagefristen ved klager over indkøb efter tilbudsloven, hvis ordregivers redegørelse er utilstrækkelig?

Nej, klagefristen udløses ikke, hvis beslutningen ikke er ledsaget af en kort redegørelse.

Ordregiveren er ikke i henhold til tilbudsloven forpligtet til at afgive en kort redegørelse for de relevante grunde for tildelingsbeslutningen, men ønsker ordregiveren, at der skal gælde en klagefrist, skal underretningen være ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde.

Såfremt underretningen ikke er ledsaget af en kort redegørelse, eller der i redegørelsen ikke er angivet, hvorfor tilbuddet er forkastet, eller redegørelsen på anden måde af klagenævnet vurderes som utilstrækkelig, udløses klagefristen ikke.