Konkurrencerådets anbefalinger til at styrke konkurrencen i advokatbranchen

1. Anbefalinger målrettet mere konkurrencevenlig regulering

1.1 Lempe reglerne for advokatselskabers ejerskab og ledelse

Det anbefales, at retsplejelovens § 124 c ændres, så det fremover tillades, at advokatselskabet kan have eksterne ejere, som samtidig kan øve aktiv indflydelse på firmaets forretningsmodel og overordnede drift. Desuden anbefales, at retsplejelovens § 124e ændres, så et advokatfirma kan ledes af personer, som ikke har en ejerandel i selskabet. Nye ejere og eksterne ledere skal omfattes af passende tilsyn, restriktioner og krav om god-skik, således at der værnes om ansatte advokaters uafhængighed.

1.2 Udvide advokatselskabers mulige ”formål,” herunder tillade multidisciplinære partnerskaber i Danmark

Det anbefales, at retsplejelovens § 124 ændres, således at det tillades, at et advokatselskab – foruden at drive advokatvirksomhed – også må drive virksomhed i nær tilknytning til advokatvirksomhed, og at et advokatselskab må indgå i multidisciplinære partnerskaber med andre nærtbeslægtede liberale erhverv.

1.3 Åbne for, at ansatte advokater – under iagttagelse af de advokatetiske regler – må sælge ekstern juridisk rådgivning under brug af advokattitel fra andre virksomheder end advokatfirmaer

Det anbefales, at retsplejelovens § 124 ændres, så ansatte i andre rådgivningsvirksomheder end advokatfirmaer får mulighed for at anvende deres titel som advokat, når de sælger juridisk rådgivning til eksterne kunder. Med anbefalingen skal advokaten fortsat efterleve de krav og forpligtelser, som advokattitlen i øvrigt bærer med sig, herunder tavshedspligten samt de advokatetiske regler.

1.4 Nedsætte arbejdsgruppe om optag af andre kandidater end cand.jur. på advokatuddannelsen

Det anbefales, at en arbejdsgruppe undersøger mulighederne for at tillade, at andre kandidater end cand.jur. kan optages på advokatuddannelsen. En bredere mulighed for optag af andre kandidater (end cand.jur.) kræver selv sagt, at de pågældende kan opnå et grundlæggende og tilstrækkeligt juridisk kompetenceniveau og kendskab til dansk ret, således at de efter afslutning af advokatuddannelsen kan varetage hvervet som advokat på et tilfredsstillende niveau. Arbejdsgruppen skal derfor overveje, hvilke obligatoriske fagelementer det skal kræve at blive optaget på advokatuddannelsen. Videre kan arbejdsgruppen overveje, om der skal etableres en supplerende og adgangsgivende diplomuddannelse til advokatuddannelsen for andre end juridiske kandidater.

1.5 Lempe regler for interessekonflikt vedr. identifikation med kollegers interesser, for brug af informeret samtykke samt ved firmaskift og fusioner

Det anbefales, at de advokatetiske regler om interessekonflikt lempes, således at en interessekonflikt alene skal bero på en vurdering af de involverede medarbejdere på sagen. Det betyder konkret, at de advokatetiske regler i punkt 12.4 om, at man smittes af advokatkolleger, ikke længere skal gælde. En advokat vil dog – som i dag – fortsat skulle iagttage mulige interessekonflikter, som skyldes interesser hos den pågældende advokats foresatte (som følge af våbendragerhensynet om ikke at tjene flere herrer). Samtidig bør der, når det er relevant, etableres ’chinese walls’ i advokatfirmaet.

Det anbefales videre, at de advokatetiske regler ændres, således at der i visse tilfælde skabes øget mulighed for at bruge informeret samtykke ved rådgivning af større erhvervskunder.

Det anbefales endeligt, at afsnit 12 i de advokatetiske regler præciseres med en bagatelgrænse og en cool-off-periode for, hvor længe en interessekonflikt knyttet til en kunde påvirker muligheden for medarbejderskift eller fusion mellem advokatfirmaer. Den konkrete udformning af en bagatelgrænse og cool-off skal afklares, kan evt. variere alt efter sagens karakter, den ansattes involvering og den ansattes stilling. Cool-off-periodens maksimale løbetid kunne evt. tage udgangspunkt i forældelsesfristen ved erstatningssager på fem år.

1.6 Afskaf forbud mod såkaldt ”klientfiskeri”, dog ikke i straffesager eller sager vedr. særligt udsatte eller sårbare personer

Det anbefales, at punkt 8.2 (første punktum) i de advokatetiske regler om, at ”Advokaten må ikke fortrænge en advokat fra en sag”, ophæves.

1.7 Afskaf forbud mod honorardeling med ikke-advokater

Det anbefales, at forbuddet mod aftaler om honorardeling med ikke-advokater i de advokatetiske regler punkt 16.7 ophæves.

1.8 Afskaf forbud mod resultatbaserede prisaftaler, dog ikke i straffesager

Det anbefales, at forbuddet mod resultatbaserede prisaftaler i de advokatetiske regler punkt 16.2 ophæves, dog med adgang til at forbuddet evt. kan anvendes specifikt for visse sagstyper eller i visse tilfælde, herunder i straffesager. Advokatfirmaerne skal fortsat overholde RPL § 126, stk. 2 om, at prisen skal være rimelig.

2. Anbefalinger målrettet mere aktive kunder i advokatbranchen

2.1 Alle kunder modtager tilbud i fast ’standardskabelon’ før en aftale indgås

Det anbefales, at advokater forpligter sig til – når de afgiver tilbud til kunder – at udforme tilbuddet efter en ensartet ’standardskabelon’ med få relevante oplysninger bl.a. prisoplysninger. Advokaterne skal afgive dette tilbud, inden en aftale om advokatbistand indgås. I erhvervsforhold skal kravet om standardskabelon også gælde, når advokater giver tilbud til små og mellemstore virksomheder, når oplysningerne ikke allerede fremgår af sammenhængen. Tilbuddet til kunden skal indeholde en pris på advokatbistand. Hvis advokatbistand ydes til en fast pris, så skal denne oplyses.

2.2 Advokatfirmaerne skal oplyse priser på hhv. ydelser til standardpris og timepriser på egen hjemmeside

Det anbefales, at advokatfirmaer skal angive oplysninger om standardpriser på egen hjemmeside inden for en række nærmere fastlagte områder for mere enkle ydelser, hvis disse områder både er en del af advokatfirmaets sædvanlige forretning, og advokatfirmaet på hjemmesiden gør opmærksom på, at firmaet tilbyder ydelser inden for de pågældende områder.

Det anbefales også, at advokatfirmaer opfordres til at oplyse priser på ydelser til standardpriser og timepriser inden for de områder, hvor der ikke er en anbefaling om et egentligt krav. Alt efter advokatfirmaets prisstruktur vises priserne som et spænd, en gennemsnitspris eller en konkret timepris/standardpris.

3. Anbefalinger til at styrke konkurrencen om offentlige kunders – især statens – køb af juridisk bistand

3.1 Øget konkurrence om statens køb af juridisk bistand

Det anbefales, at hele eller dele af statens samlede opgaveportefølje der i dag hører under Kammeradvokataftalen konkurrenceudsættes. I den forbindelse vil et første skridt være at undersøge, hvor stor en del af statens indkøb af advokatbistand under Kammeradvokataftalen, der omhandler opgaver, der ifølge udbudsloven ikke er udbudspligtige. De opgaver, der vurderes at være udbudspligtige, kan opdeles i meningsfulde delaftaler, fx efter fagligt område. Delaftalerne kan udbydes som rammekontrakter. De pågældende udbud kan tilrettelægges således, at forskellige hensyn iagttages. Det gælder ensartethed i behandlingen, udnyttelse af faglige synergier og vidensopbygning på tværs af staten, stabil adgang til kvalificeret juridisk bistand og håndtering af interessekonflikter. De opgaver, der ifølge udbudsloven ikke er udbudspligtige kan evt. samles i én aftale, som udgør en ny, mindre ”Kammeradvokataftale” med udløbsdato. Den nye, mindre og tidsbegrænsede Kammeradvokataftale kan enten genforhandles med Advokatfirmaet Poul Schmith, eller udbydes i konkurrence som en samlet kontrakt.

Det kan også overvejes, om der med sådan en ny model kan være flere advokatfirmaer, der kan anvende Kammeradvokattitlen, eller om en sådan titel er relevant, når der er flere leverandører.

3.2 Øget konkurrence om kommuners og regioners indkøb af juridisk bistand

Som led i de initiativer, der allerede foregår i regionerne og kommunerne , anbefales det, at kommuners og regioners konkurrenceudsættelse af juridiske opgaver kortlægges, og at kommuner og regioner opfordres til i højere grad at konkurrenceudsætte indkøbet af juridisk bistand, eksempelvis via rammeaftaler eller ved at etablere indkøbsfællesskaber, der udbyder fælles rammeaftaler.

4. Anbefalinger til at styrke konkurrencen om konkurs- og bobestyrerboer

4.1 Etablering af brancheneutral autorisationsordning for kuratorer

Det anbefales, at der etableres en brancheneutral autorisationsordning for kuratorer. Det indebærer konkret, at alle, der opfylder en række centralt fastsatte faglige kriterier, har ret til at blive autoriseret som kurator. Kriterierne skal afspejle de kompetencer, som vurderes at være nødvendige for at kunne varetage kuratoropgaven på betryggende vis og dermed varetage boets interesse. Beslutningen om formelt at udpege en kurator til et konkret konkursbo ligger stadig hos skifteretten (evt. med indstilling fra kreditorerne).

4.2 Faste kuratorpaneler skal udpeges jævnligt på baggrund af konkurrence mellem ansøgerne, og tildeling af konkursboer uden aktiver skal ske efter transparente tildelingskriterier

Det anbefales, at de faste kuratorer og kuratorpaneler, som i dag findes ved flere skifteretter, Sø- og Handelsretten og Gældsstyrelsen, ikke automatisk genudpeges og at jobbet således slås op løbende. Det skaber løbende en form for konkurrence om stillingerne, og gør det lettere for andre end advokater at komme i betragtning. Desuden foreslås, at stillinger som kurator konkurrenceudsættes hyppigere fx efter 4 år, dvs. væsentligt oftere end det i dag er tilfældet i Sø- og Handelsretten. Det kan overvejes, om udvælgelsen af kuratorer skal ske centralt – fx i regi af Domstolsstyrelsen – og om der skal være tale om et landsdækkende panel snarere end lokale paneler.

Desuden anbefales det, at praksis for indstilling til kurator for de konkrete konkursboer uden aktiver ændres, så det fremadrettet sker efter transparente tildelingskriterier og –procedurer, som afspejler kvalitet, performance og priselementer. I de skifteretter, der har et fast panel samt i Gældsstyrelsen og Sø- og Handelsretten skal kurator fremadrettet udpeges på grundlag af de bestemmelser og objektive kriterier, der er fastsat i forbindelse med udnævnelsen som kurator til panelet (a la en udbudsmodel med ”direkte tildelingsprocedure”, hvor udbudsmaterialet for en rammeaftale (her: udnævnelse til panelet) fastlægger de objektive kriterier, der er for direkte tildeling af en leveranceaftale (her: det konkrete konkursbo)). For de skifteretter, som ikke anvender faste kuratorpaneler eller faste kuratorer, kan indstillingen til de konkrete konkursboer uden aktiver ligeledes ske efter konkurrence på transparente tildelingskriterier, som afspejler kvalitet, performance og priselementer. Den formelle udpegning af kurator til konkursboet vil – som i dag – efterfølgende ske ved møde i skifteretten.

4.3 Arbejdsgruppe om styrket konkurrence samt mere forudsigelighed, gennemsigtighed og effektivitet i behandlingen af større konkursboer med aktiver

Det anbefales, at en arbejdsgruppe undersøger mulighederne for at styrke konkurrencen samt for at skabe mere forudsigelighed og gennemsigtighed i behandlingen af større konkursboer med aktiver.

4.4 Konkurrencen om bobestyrerboer skal styrkes

Det anbefales, at konkurrencen om bobestyrerboer styrkes gennem følgende fire tiltag:

a. Autorisation som bobestyrer gøres brancheneutral og gives til alle, der opfylder kravene.

b. Kredsen af autoriserede bobestyrere udpeges hyppigere og på baggrund af konkurrence mellem ansøgerne, og bobestyrere til de konkrete bobestyrerboer vælges efter transparente tildelingskriterier – og som udgangspunkt af arvingerne.

c. Bobestyrersalæret skal oplyses før valg af bobestyrer.

d. Undersøgelse af behov for at ændre regler for, hvornår et bo skal udleveres til en bobestyrer som et bobestyrerbo.