Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af David Kempner Capital Management L.P.’s erhvervelse af enekontrol over Nynas AB

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse, hvor Davidson Kempner Capital Management L.P. (”Davidson Kempner”) erhverver enekontrol over Nynas AB (”Nynas).

Transaktionen udgør, efter parternes vurdering, en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Nynas er en svensk producent af naftenske baseolier og bitumen. Nynas' danske aktiviteter består primært i salget af naftenske base- og procesolier, transformerolier og bitumen.

Davidson Kempner er et globalt investeringsselskab, der primært beskæftiger sig med rådgivning af private investeringsfonde. I Danmark har Davidson Kempner fælleskontrol over Nature Energy Biogas A/S.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 13. april 2022, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion Davidson Kempner/Nynas

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig, Elisabeth Simonsen, tlf. 4171 5070 eller e-mail esi@kfst.dk

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.