Forbrugerforhold

DSA – Forordning om digitale tjenester

Forordningen om digitale tjenester (”DSA-forordningen”) er et nyt regelsæt, som omfatter alle EU-lande. DSA-forordningen regulerer digitale formidlingstjenesters rolle som bindeled mellem brugere, der udveksler information, tjenesteydelser eller varer.

En digital formidlingstjeneste kan eksempelvis være et socialt medie eller en digital markedsplads, men det kan også være en søgemaskine, en direkte beskedtjeneste eller mere teknisk prægede infrastrukturtjenester.

Forordningen har til formål at bidrage til et mere sikkert og gennemsigtigt digitalt univers. Det skal blandt andet være muligt at anmelde ulovligt indhold på en hjemmeside og klage til tjenesten, hvis den ikke fjerner det ulovlige indhold. Der er også regler, der skal sikre bedre indsigt i, hvilket indhold tjenesterne har fjernet. For de største platforme og søgemaskiner gælder skærpede krav, blandt andet om at forskere kan få adgang til platformenes data om fx deres algoritmer.

 

DSA-forordningens ikrafttræden og anvendelsestidspunkt

DSA-forordningen trådte i kraft den 16. november 2022 og finder anvendelse fra den 17. februar 2024.

Visse bestemmelser i forordningen har dog virkning allerede fra den 16. november 2022. I kan læse nærmere herom i forordningen, som der er et link til længere nede på denne side. Hvis jeres virksomhed er omfattet af forordningens anvendelsesområde, bør I allerede nu forholde jer til, om reglerne har betydning for jeres virksomhed.

 

Pligt til at offentliggøre antal brugere gælder fra februar 2023

DSA-forordningen forpligter udbydere af onlineplatforme og onlinesøgemaskiner til at offentliggøre antallet af aktive brugere i EU på tjenesten. Kravet fremgår af forordningens artikel 24, stk. 2.

Denne forpligtelse skal være opfyldt senest den 17. februar 2023

Hvem skal offentliggøre antallet af brugere

Pligten til at offentliggøre antallet af brugere gælder for virksomheder, der udbyder en informationssamfundstjeneste, som kan defineres som en ”oplagringstjeneste” – altså en tjeneste, der lagrer information leveret af en bruger på dennes anmodning. Oplagringstjenesten skal samtidig udgøre en ”onlineplatform” eller en ”onlinesøgemaskine”.

  • En onlineplatform, som også er en oplagringstjeneste, kan fx være en social platform eller anden webtjeneste, som på anmodning af en bruger lagrer og udbreder information til offentligheden.
  • En onlinesøgemaskine kan beskrives som en formidlingstjeneste, som giver brugerne mulighed for at foretage forespørgsler for at udføre søgninger på principielt alle websteder.

Onlineplatforme og onlinesøgemaskiner er nærmere defineret i DSA-forordningen.

Undtagelser for mindre virksomheder

Der gælder i DSA-forordningen særlige undtagelser for mindre virksomheder. Det betyder blandt andet, at mindre virksomheder ikke skal offentliggøre antallet af brugere.

Undtagelser, der gælder for mindre virksomheder, er nærmere beskrevet i DSA-forordningens artikel 19 og 29. Bestemmelserne henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, der indeholder størrelsesgrænserne for virksomheder, som er undtaget. 

Europa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF

Hvad gælder om offentliggørelse af antal brugere

Følgende fremgår af DSA-forordningen:

”Senest den 17. februar 2023 og herefter mindst én gang hver sjette måned offentliggør udbydere for hver onlineplatform eller onlinesøgemaskine på et offentligt tilgængeligt område af deres onlinegrænseflade oplysninger om antallet af aktive tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i Unionen beregnet som et gennemsnit over de seneste seks måneder og, i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter omhandlet i artikel 33, stk. 3, hvis disse delegerede retsakter er vedtaget.”

Yderligere information om opgørelse af det gennemsnitlige antal aktive brugere fremgår af DSA-forordningens præambelbetragtning nr. 76 og nr. 77. Nedenfor kan I finde link til forordningen, der indeholder præambelbetragtningerne og forordningens artikler.

Europa-Kommissionen kan fastsætte nærmere krav til den metode, der skal anvendes til at fastsætte antallet af det gennemsnitlige antal aktive brugere i EU pr. måned. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke gjort brug af denne mulighed.

Udbydere af formidlingstjenester skal på hver onlineplatform eller onlinesøgemaskine offentliggøre oplysningerne om antal aktive brugere i EU på et offentligt tilgængeligt område af deres onlinegrænseflade. Det fremgår af forordningens artikel 24, stk. 2.

Europa-Kommissionen har den 1. februar 2023 offentliggjort vejledning til reglerne om offentliggørelse af antal aktive brugere. 

Vejledning til kravet om offentliggørelse af antal brugere

Høringer offentliggjort af Europa-Kommissionen

Det fremgår af DSA-forordningen, at Kommissionen på en række områder kan udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som skal supplere forordningens regler.


Kommissionen har igangsat en offentlig høring i forbindelse med udarbejdelse af delegeret retsakt, der skal supplere forordningen om digitale tjenesters (DSA) art. 40 vedr. forskeres adgang til data.

Den offentlige høring løber frem til den 23. maj 2023.

Opfordring til indsendelse af dokumentation vedr. udstedelse af delegeret retsakt efter DSA-forordningens art. 40, stk. 13


Kommissionen har igangsat en offentlig høring i forbindelse med udarbejdelse af delegeret retsakt, der skal supplere forordningen om digitale tjenesters (DSA) art. 37 vedrørende revision af meget store online platforme og meget store online søgemaskiner.

Den offentlige høring løber frem til den 2. juni 2023.

Offentlig høring over udkast til delegeret retsakt vedrørende revision af meget store online platforme og meget store online søgemaskiner

DSA-forordning

Forordning om digitale tjenester (Digital Services Act)

Forordningen om digitale tjenester hedder formelt ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF”.

 

Forordningen omtales også som ”DSA-forordningen”. DSA kommer fra den engelske titel ”Digital Services Act”.

 

En forordning har direkte virkning i EU’s medlemslande. Forordninger er bindende og indfører dermed rettigheder og pligter på lige fod med dansk lovgivning.

GÅ TIL FORORDNINGEN FOR DIGITALE TJENESTER
Dansk supplerende lov

Supplerende lovgivning

Forordningen om digitale tjenester pålægger EU’s medlemslande at fastsætte en række nationale regler, der skal supplere forordningens bestemmelser. Det gælder fx regler om udpegning af danske tilsynsmyndigheder, fastsættelse af supplerende regler om tilsyn og regler om håndhævelse og straf.

Typiske spørgsmål og svar om DSA'en

Forordningen om digitale tjenester (”DSA-forordningen”) er et nyt regelsæt, som omfatter alle EU-lande.

DSA-forordningen regulerer digitale formidlingstjenesters rolle som bindeled mellem brugere, der udveksler information, tjenesteydelser eller varer. En digital formidlingstjeneste kan eksempelvis være et socialt medie eller en digital markedsplads, men det kan også være en søgemaskine, en direkte beskedtjeneste eller mere teknisk prægede infrastrukturtjenester.

Forordningen har til formål at bidrage til et mere sikkert og gennemsigtigt digitalt univers. Det skal blandt andet være muligt at anmelde ulovligt indhold på en hjemmeside og klage til tjenesten, hvis den ikke fjerner det ulovlige indhold. Der er også regler, der skal sikre bedre indsigt i, hvilket indhold tjenesterne har fjernet. For de største platforme og søgemaskiner gælder skærpede krav, blandt andet om at forskere kan få adgang til platformenes data om fx deres algoritmer.

DSA-forordningen gælder for formidlingstjenester, der udbydes til brugere i EU, uanset hvor udbyderne af disse formidlingstjenester er etableret. En udbyder af en formidlingstjeneste vil derfor også være omfattet af reglerne, hvis tjenesten fx er etableret i USA, men udbydes i Danmark.

Formidlingstjenester er informationssamfundstjenester, der falder inden for en af tre kategorier; ren videreformidling (”mere conduit”), caching eller oplagringstjenester. De tre kategorier er defineret i forordningen.

"Ren videreformidling”, kan fx være internetudbydere, VPN-tjenester, DNS-tjenester og certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater.

Caching”, kan fx være Content Delivery Networks, omvendte proxyservere eller proxyservere til tilpasning af indhold.

Oplagringstjenester (hosting)”, kan fx være kategorier af tjenester såsom

  • lagring og beregning i skyen (fx OneDrive og Google Drive),
  • onlinesøgemaskiner, fx Google, Bing eller Yahoo,
  • tjenester, der gør det muligt at dele indhold online (fx onlineplatforme, herunder sociale medier såsom Facebook, Instagram Twitter, YouTube, TikTok og SoundCloud), eller
  • onlinemarkedspladser, der formidler varer og tjenesteydelser.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en tjeneste er omfattet af DSA-forordningen.

DSA-forordningen trådte i kraft den 16. november 2022 og finder anvendelse fra den 17. februar 2024.

Visse bestemmelser i forordningen har dog virkning allerede fra den 16. november 2022. I kan læse nærmere herom i forordningen, som der er et link til længere nede på denne side. Hvis jeres virksomhed er omfattet af forordningens anvendelsesområde, bør I allerede nu forholde jer til, om reglerne har betydning for jeres virksomhed.

DSA-forordningen kan findes på EUR-Lex ved at følge dette link:

FORORDNING (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester

Det fremgår af DSA-forordningen, at hver medlemsstat skal udpege én eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder til at håndhæve forordningens regler.

Endvidere er Europa-Kommissionen tillagt tilsynskompetence med forpligtelser i DSA-forordningen i forhold til de meget store online platforme eller meget store onlinesøgemaskiner.

Det uafhængige tilsyn i Danmark skal udpeges ved lov.

Pressehenvendelser?

Journalister er velkomne til at ringe og skrive til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens presseafdeling. 

Kontakt pressetelefonen: +45 4171 5098

Se mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens presseafdeling