Forbrugerforhold
DSA – Forordning om digitale tjenester
Forordningen om digitale tjenester (”DSA-forordningen”) er et nyt regelsæt, som omfatter alle EU-lande. DSA-forordningen regulerer digitale formidlingstjenesters rolle som bindeled mellem brugere, der udveksler information, tjenesteydelser eller varer.
En digital formidlingstjeneste kan eksempelvis være et socialt medie eller en digital markedsplads, men det kan også være en søgemaskine, en direkte beskedtjeneste eller mere teknisk prægede infrastrukturtjenester.
Forordningen har til formål at bidrage til et mere sikkert og gennemsigtigt digitalt univers. Det skal blandt andet være muligt at anmelde ulovligt indhold på en hjemmeside og klage til tjenesten, hvis den ikke fjerner det ulovlige indhold. Der er også regler, der skal sikre bedre indsigt i, hvilket indhold tjenesterne har fjernet. For de største platforme og søgemaskiner gælder skærpede krav, blandt andet om at forskere kan få adgang til platformenes data om fx deres algoritmer.
DSA-forordningens ikrafttræden og anvendelsestidspunkt
DSA-forordningen trådte i kraft den 16. november 2022, og virksomhederne skal leve op til reglerne fra den 17. februar 2024.
Hvis jeres virksomhed er omfattet af forordningens anvendelsesområde, bør I allerede nu forholde jer til, om reglerne har betydning for jeres virksomhed.
For de største onlineplatforme og onlinesøgemaskiner gælder særlige krav fra 25. august 2023. Europa-Kommissionen har udpeget 17 platforme og 2 søgemaskiner – du kan se listen her via linket nedenfor:
DSA: Very large online platforms and search engines | Shaping Europe’s digital future (europa.eu)
Lovforslag skal supplere DSA-forordningen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet et udkast til forslag til lov, der skal supplere DSA-forordningen. Udkastet har været i offentlig høring fra den 30. juni til den 18. august 2023. Du kan se høringen via linket nedenfor:
Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
I lovforslaget foreslås det bl.a., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som kompetent myndighed og koordinator for digitale tjenester. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil således skulle føre tilsyn med og håndhæve DSA-forordningen, hvis lovforslaget vedtages.
Man vil derfor kunne klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis man mener, at fx en onlinemarkedsplads eller en social platform ikke lever op til reglerne i DSA-forordningen. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder skal være etableret senest den 17. februar 2024, og det betyder også, at man først kan klage til Konkurrence- og forbrugerstyrelsen fra den dato. Hvis man klager over fx en onlineplatform, der er etableret i et andet EU-medlemsland, er det tilsynsmyndigheden i det andet land, der skal behandle klagen.
DSA-forordningen indeholder regler om, hvilke beføjelser tilsynsmyndighederne har. Tilsynsmyndighederne kan blandt andet gennemføre kontrolundersøgelser, udstede påbud og pålægge tvangsbøder og bøder. Lovforslaget supplerer forordningen regler om tilsynsbeføjelser og sanktioner. Lovforslaget indeholder blandt andet bestemmelser om, at tilsynsmyndighederne kan vedtage administrative bødeforelæg og regler om bødernes størrelse, regler om begrænsning i adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven, og regler om begrænsninger i oplysningspligt og indsigtsret efter databeskyttelsesforordningen.
Det er forventningen, at erhvervsministeren fremsætter lovforslaget for Folketinget i oktober 2023.
Pligt til at offentliggøre antal brugere gælder fra februar 2023
DSA-forordningen forpligter udbydere af onlineplatforme og onlinesøgemaskiner til at offentliggøre antallet af aktive brugere i EU på tjenesten. Kravet fremgår af forordningens artikel 24, stk. 2.
Denne forpligtelse skal være opfyldt senest den 17. februar 2023.
Hvem skal offentliggøre antallet af brugere
Pligten til at offentliggøre antallet af brugere gælder for virksomheder, der udbyder en informationssamfundstjeneste, som kan defineres som en ”oplagringstjeneste” – altså en tjeneste, der lagrer information leveret af en bruger på dennes anmodning. Oplagringstjenesten skal samtidig udgøre en ”onlineplatform” eller en ”onlinesøgemaskine”.
- En onlineplatform, som også er en oplagringstjeneste, kan fx være en social platform eller anden webtjeneste, som på anmodning af en bruger lagrer og udbreder information til offentligheden.
- En onlinesøgemaskine kan beskrives som en formidlingstjeneste, som giver brugerne mulighed for at foretage forespørgsler for at udføre søgninger på principielt alle websteder.
Onlineplatforme og onlinesøgemaskiner er nærmere defineret i DSA-forordningen.
Undtagelser for mindre virksomheder
Der gælder i DSA-forordningen særlige undtagelser for mindre virksomheder. Det betyder blandt andet, at mindre virksomheder ikke skal offentliggøre antallet af brugere.
Undtagelser, der gælder for mindre virksomheder, er nærmere beskrevet i DSA-forordningens artikel 19 og 29. Bestemmelserne henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, der indeholder størrelsesgrænserne for virksomheder, som er undtaget.
Hvad gælder om offentliggørelse af antal brugere
Følgende fremgår af DSA-forordningen:
”Senest den 17. februar 2023 og herefter mindst én gang hver sjette måned offentliggør udbydere for hver onlineplatform eller onlinesøgemaskine på et offentligt tilgængeligt område af deres onlinegrænseflade oplysninger om antallet af aktive tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i Unionen beregnet som et gennemsnit over de seneste seks måneder og, i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter omhandlet i artikel 33, stk. 3, hvis disse delegerede retsakter er vedtaget.”
Yderligere information om opgørelse af det gennemsnitlige antal aktive brugere fremgår af DSA-forordningens præambelbetragtning nr. 76 og nr. 77. Nedenfor kan I finde link til forordningen, der indeholder præambelbetragtningerne og forordningens artikler.
Europa-Kommissionen kan fastsætte nærmere krav til den metode, der skal anvendes til at fastsætte antallet af det gennemsnitlige antal aktive brugere i EU pr. måned. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke gjort brug af denne mulighed.
Udbydere af formidlingstjenester skal på hver onlineplatform eller onlinesøgemaskine offentliggøre oplysningerne om antal aktive brugere i EU på et offentligt tilgængeligt område af deres onlinegrænseflade. Det fremgår af forordningens artikel 24, stk. 2.
Europa-Kommissionen har den 1. februar 2023 offentliggjort vejledning til reglerne om offentliggørelse af antal aktive brugere.
Høringer offentliggjort af Europa-Kommissionen
Det fremgår af DSA-forordningen, at Kommissionen på en række områder kan udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som skal supplere forordningens regler.
Kommissionen har igangsat en offentlig høring i forbindelse med udarbejdelse af delegeret retsakt, der skal supplere forordningen om digitale tjenesters (DSA) art. 40 vedr. forskeres adgang til data.
Den offentlige høring løber frem til den 23. maj 2023.
Kommissionen har igangsat en offentlig høring i forbindelse med udarbejdelse af delegeret retsakt, der skal supplere forordningen om digitale tjenesters (DSA) art. 37 vedrørende revision af meget store online platforme og meget store online søgemaskiner.
Den offentlige høring løber frem til den 2. juni 2023.
Kommissionen har igangsat en offentlig høring i forbindelse etablering af en database til brug for udbydere af online platformes opfyldelse af forpligtelser efter artikel 24, stk. 5 (transparency database of content moderation decisions).
Den offentlige høring løber frem til den 17. juli 2023.
Forordning om digitale tjenester (Digital Services Act)
Forordningen om digitale tjenester hedder formelt ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF”.
Forordningen omtales også som ”DSA-forordningen”. DSA kommer fra den engelske titel ”Digital Services Act”.
En forordning har direkte virkning i EU’s medlemslande. Forordninger er bindende og indfører dermed rettigheder og pligter på lige fod med dansk lovgivning.
Supplerende lovgivning
Forordningen om digitale tjenester pålægger EU’s medlemslande at fastsætte en række nationale regler, der skal supplere forordningens bestemmelser. Det gælder fx regler om udpegning af danske tilsynsmyndigheder, fastsættelse af supplerende regler om tilsyn og regler om håndhævelse og straf.
Ofte stillede spørgsmål om DSA'en
Forordningen om digitale tjenester (”DSA-forordningen”) er et nyt regelsæt, som omfatter alle EU-lande.
DSA-forordningen regulerer digitale formidlingstjenesters rolle som bindeled mellem brugere, der udveksler information, tjenesteydelser eller varer. En digital formidlingstjeneste kan eksempelvis være et socialt medie eller en digital markedsplads, men det kan også være en søgemaskine, en direkte beskedtjeneste eller mere teknisk prægede infrastrukturtjenester.
Forordningen har til formål at bidrage til et mere sikkert og gennemsigtigt digitalt univers. Det skal blandt andet være muligt at anmelde ulovligt indhold på en hjemmeside og klage til tjenesten, hvis den ikke fjerner det ulovlige indhold. Der er også regler, der skal sikre bedre indsigt i, hvilket indhold tjenesterne har fjernet. For de største platforme og søgemaskiner gælder skærpede krav, blandt andet om at forskere kan få adgang til platformenes data om fx deres algoritmer.
DSA-forordningen gælder for formidlingstjenester, der udbydes til brugere i EU, uanset hvor udbyderne af disse formidlingstjenester er etableret. En udbyder af en formidlingstjeneste vil derfor også være omfattet af reglerne, hvis tjenesten fx er etableret i USA, men udbydes i Danmark.
Formidlingstjenester er informationssamfundstjenester, der falder inden for en af tre kategorier; ren videreformidling (”mere conduit”), caching eller oplagringstjenester. De tre kategorier er defineret i forordningen.
"Ren videreformidling”, kan fx være internetudbydere, VPN-tjenester, DNS-tjenester og certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater.
”Caching”, kan fx være Content Delivery Networks, omvendte proxyservere eller proxyservere til tilpasning af indhold.
”Oplagringstjenester (hosting)”, kan fx være kategorier af tjenester såsom
- lagring og beregning i skyen (fx OneDrive og Google Drive),
- onlinesøgemaskiner, fx Google, Bing eller Yahoo,
- tjenester, der gør det muligt at dele indhold online (fx onlineplatforme, herunder sociale medier såsom Facebook, Instagram Twitter, YouTube, TikTok og SoundCloud), eller
- onlinemarkedspladser, der formidler varer og tjenesteydelser.
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en tjeneste er omfattet af DSA-forordningen.
DSA-forordningen trådte i kraft den 16. november 2022 og finder anvendelse fra den 17. februar 2024.
Visse bestemmelser i forordningen har dog virkning allerede fra den 16. november 2022. I kan læse nærmere herom i forordningen, som der er et link til længere nede på denne side. Hvis jeres virksomhed er omfattet af forordningens anvendelsesområde, bør I allerede nu forholde jer til, om reglerne har betydning for jeres virksomhed.
DSA-forordningen kan findes på EUR-Lex ved at følge dette link:
FORORDNING (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester
Det fremgår af DSA-forordningen, at hver medlemsstat skal udpege én eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder til at håndhæve forordningens regler.
Endvidere er Europa-Kommissionen tillagt tilsynskompetence med forpligtelser i DSA-forordningen i forhold til de meget store online platforme eller meget store onlinesøgemaskiner.
Det uafhængige tilsyn i Danmark skal udpeges ved lov.
Pressehenvendelser?
Journalister er velkomne til at ringe og skrive til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens presseafdeling.
Kontakt pressetelefonen: +45 4171 5098
Se mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens presseafdeling